|
|
|
Opfølgning på den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om invasive planter
Hej botaniker Vi har ud fra de rigtigt mange konstruktive mails, vi har modtaget fra mange af jer, besluttet at udsende en update på projektet. Hvis du allerede har udfyldt spørgeskemaundersøgelsen, udsendt den 09-11-2015, og ikke ser behov for at få specificeret undersøgelsen, kan du se bort fra denne mail. Til alle andre, som af hensyn til tid eller skepsis endnu ikke har udfyldt undersøgelsen, vil vi gerne ihærdigt opfordre til, at I støtter jeres 214 fagligt arrangeret kollegaer, som allerede har udfyldt undersøgelsen (plus 183 ikke 100% gennemførte, samt 456 kontaktet der ikke har svaret, som vi beder genoverveje). Undersøgelsen henvender sig til alle, som har viden om dansk plantesammensætning. På opfordring fra jer, vil jeg i det efterfølgende gennemgå begrundelse for alle de medtagede spørgsmål, og du vil kunne se, hvilke spørgsmål du vil blive stillet undervejs i spørgeskemaet. Din besvarelse vil bidrage meget positivt til undersøgelsen, da vi sigter efter at få et så bredt fagligt vidensgrundlag som muligt, så det er vores håb, du kan finde tid og lyst til at deltage. Link: www.survey-xact.dk/LinkCollector Hvis der er spørgsmål eller generelle kommentarer er I meget velkommen til at kontakte mig: steffen.larni.nielsen@post.au.dk Arbejds telefon: 29208173 Mvh og på forhånd tak for din tid Steffen Larni Nielsen Aarhus Universitet Aarhus Kommune Nedenstående vil være en gennemgang af spørgeskemaundersøgelsen til dem, som ønsker at kende begrundelsen bag opsætningen af undersøgelsen. Spørgeskemaet kan ikke udfyldes her, det bedes du gøre via ovenstående links. Hvorfor udsender vi dette spørgeskema? Fagfolk er enige om, at den danske biodiversitet er meget trængt og ligefrem nedadgående inden for mange områder. Det betyder, at den naturforvaltning, vi hidtil har praktiseret ikke har været tilstrækkelig. Vi må og skal derfor gøre det bedre, hvis vi vil vedblive at have den mangfoldighed af livsorganismer vi har i den danske natur i dag. Dette indebærer en forståelse af, hvilke parametre biodiversiteten er presset på og i hvilket omfang. Det er her de invasive arter kommer ind i billedet, idet der er en udbredt holdning til, at næstefter mangel på plads og manglende sammenhæng natur, at invasive arter er den største trussel mod biodiversiteten. Jeg har igennem de sidste to år beskæftiget mig meget med invasive arter, biodiversitet og forvaltning i Danmark, både på Aarhus universitetet (URT artikel med en habitatanalyse af Japansk Pileurt og Rynket Rose i Aarhus kommune, samt en indsendt artikel til DOFT om forvaltningstiltag for Tinksmed i Danmark + valgte kurser se min linkin profil) og via mit arbejde på Aarhus kommune (Medophavsmand til den kommende indsatsplan for invasive arter i Aarhus kommune, forvaltning af den tidligere indsatsplan for kæmpe bjørneklo, §3 besigtigelse samt meget andet). Derfor mener jeg, at det er dette område jeg i samarbejde med alle jer vil kunne bidrage mest til. Jeg skriver alle jer, fordi der er potentiale i "citizen science" (folkevidenskab om man vil), princippet går på at bruge befolkningen i videnskaben. Citizen science har et enormt stort potentiale i forhold til dataindsamling, inddragelse og ansvar, bare for at nævne nogle af de ting, som tilskrives dataindsamlingsmetoden. En del af citizen science baseres på princippet "wisdom of the crowd" (viden i form af mængde, om man vil), hvilket går på at middelværdien af besvarelserne vil ramme det korrekte svar, hvis indsamlingsgrundlaget (i dette tilfælde jeres besvarelser), er stort nok. Denne form for dataindsamling vil ikke altid være en mulighed eller overhovedet særligt smart i alle analyser, men vi mener det er et interessant element, at tage med i en analyse som denne. Vi er klar over at åbne ord som ”invasiv” kan være problematiske i øvelser som denne. Vi har prøvet, at tydeliggøre, at vi beder jer forholde jer til dansk biodiversitet (her henviser vi til den danske mangfoldighed af liv, i form af antallet af forskellige arter). Men vi ved, at der eksistere forskellige definitioner af begrebet invasiv fx IUCN’s definition af begrebet, hvor arter medtages på baggrund af deres sundhedsskadelige- og økonomiske konsekvenser. Dette faktum vil vi prøve, at kompensere for i databehandlingen af resultaterne, da denne undersøgelse forholder sig til dansk biodiversitet. Tillige er vi vidende om den kritik, der er af at bruge et værdiladet ord som invasiv (invadere=militær aktion=skræmme) i en sammenhæng, hvor man sigter efter at være så objektiv som mulig. Ordet invasiv er trods disse begrænsninger medtaget, fordi det generelt bruges indenfor den faggruppe undersøgelsen henvender sig til (danskere med viden indenfor dansk botanik). Selve begrebet ”en invasiv art”, henviser i denne undersøgelse til arter som af mennesket er bragt til egne, hvor de ikke tidligere har eksisteret. Efter de har lavet levedygtige bestande skal disse bestande gennemgå en kraftig ekspansion, som skal være til stor skade for den derværende biota (hjemmehørende mangfoldighed af liv). Der har været rettet en kritik af, at vi ikke bruger mere alment brugte ord i undersøgelsen. Vi har efterstræbt, at ordlyden blev så nemt forståeligt som muligt, inden for rammerne af, at vores sætningsopbygning skal være så kort og præcist som muligt. Den valgte ordlyd er ligeledes blevet antydet som værende ledende, kan det opfattes som sådan er det meget beklageligt. Vi har blandt andet prøvet at undgå dette ved, at vi i starten af spørgeskemaet beder om, at I sætte en værdi på, hvor stort et problem invasive arter er i forhold til andre problematikker. Undersøgelser som spørger til personers subjektive vurderinger af et emne, anfægtes ikke at kunne ligge til grund for en reel trusselsvurdering. Denne kritik er vi på for sin vis enig i. Derfor vil spørgeskemaundersøgelse heller ikke være det eneste ben analysen kommer til at stå på. Jeg har blandt andet udtrukket artsregistreringer på alle de nævnte arter fra Fugle og Natur, NOVANA og Naturbeskyttelseslovens §3 systemer. Derudover arbejder vi på andre parametre som kan inddrages i analysen, men dette er vi endnu ikke afklaret omkring. Der er flere som har udtrykt deres frustration over, at der ikke er flere kommentarfelter undervejs i skemaet. Det er blevet valgt sådan, fordi det er svært, at standardisere disse besvarelser, hvor ved jeg har svært ved at inddrage dem i mine analyser. En sidste ting jeg der skal understreges. Vi vil ikke koncentrerer os om, at vurdere på indsatsen fra naturstyrelsen eller kommunerne som sådan, ordlyden i visse af spørgsmålene har kunne ledes til at man fik denne opfattelse, det er beklageligt, fordi det ikke er meningen. Med det sagt, syntes jeg det er en vigtig diskussion, eftersom det, jeg gerne vil med undersøgelsen, er at løfte indsatsen indenfor området invasive arter. Den samlede analyse vil være mit bidrag til denne udvikling. I teksten bliver der henholdsvis, skrevet vi og jeg, dette skyldes at undersøgelsen bliver lavet i samarbejde imellem Aarhus Universitet, hvor jeg er biologistuderende (min specialevejleder er Jens Christian Svenning), og Aarhus kommune hvor jeg samtidigt arbejder som studentermedarbejder (min kontaktperson til projektet er Peter Søgaard). Jeg søger derfor vejledning hos både universitetet og kommunen, hvorfor ”vi” henførende til arbejdsgruppen. Men det er helt og holdent mig som står til ansvar for projektet. Specialet afsluttes oktober 2016. I det efterfølgende vil alle tekst afsnit som starter med - være taget direkte fra spørgeskemaundersøgelsen, mens resten vil være mine kommentarer til spørgsmålene. Skulle der være nogen, som efter at have læst begrundelsen for spørgeskemaet, er modstander af at have deltaget i undersøgelsen, vil jeg bede jer om at sende mig en mail, hvori der angives hvilken mail i afslutningsvis har indtastet, så vil jeg pille jeres besvarelse ud af undersøgelsen. - Velkommen til den ca. 10 min. lange landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som skal estimere, hvordan truslen fra danske terrestriske invasive plantearter, opfattes på tværs af forskellige typer af botanisk ekspertisegrupper i Danmark. Det er af afgørende betydning for undersøgelsen, at din deltagelse beror på indgående kendskab til dansk botanik, er dette ikke tilfældet vil vi bede dig om ikke at deltage. - Formålet med undersøgelsen er, at skabe et bredt funderet vidensgrundlag, for dermed at lave en samlet videnskabelig trusselsvurdering af invasive plantearter, med vidensbidrag fra alle relevante ekspertisegrupper i Danmark. Denne viden er en nødvendig forudsætning for en åben og samlet diskussion af problematikken og håndteringen af invasive planterarter i Danmark. - Der vil blive udloddet 10 chokoladeæsker, som præmie fra naturbevarelsesorganisationen Verdens Skove, som netop har biodiversitet for øje. Deltagelse bedes kun udført en gang. Deltagelse vil være anonym. Vinderne vil blive kontaktet via e-mail ved spørgeundersøgelse afslutning den 20. december. - Udarbejdet af specialestuderende Steffen Larni Nielsen, i samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Universitet. God arbejdslyst Grunden til jeg har valgt at inddrage en præmien, er tredelt. Jeg regner med, at det kan have en positiv effekt på mængden af deltagere. Den anden grund er mere politisk om man vil. Jeg har vil gerne støtte Verdens Skove, fordi jeg syntes de gør et meget vigtigt og godt stykke arbejde. Den sidste grund lægger udelukket i formuleringen. Jeg bruger Verdens Skove præmien til at føre fokus tilbage på biodiversitet ved at gentage dette ord igen i slutningen af indledningssiden, fordi det er biodiversiteten jeg i dette spørgeskema forholder mig til. Præmierne har jeg selv købt, Verdens Skove er således ikke involveret i projektet som sådan, hvorfor jeg er uafhængig af påvirkning fra dem. - 1. Hvilken vidensgruppe tilhører du? (1) Private observationer (5) Ansat ved en privat virksomhed (2) Ansat ved en kommune (4) Ansat ved Naturstyrelsen (3) Ansat ved et dansk universitet Denne inddeling har været meget diskuteret blandt de svar jeg har fået, og med god grund er jeg blevet gjort opmærksom på. Betydningen af denne inddelingen vil jeg være ærlig at sige, havde jeg ikke set, værende så betydningsfuld, som jeg må indse at den er. Grunden til, at svarene er blevet opdelt i forskellige videns-/ekspertise grupper, er for at kunne tage diskussionen om vi ser ens på tingene afhængigt af, hvilken gruppe man tilhøre. Desuden er der den fordel, at man ikke vil kunne undsige sig undersøgelsens resultat efterfølgende, fordi den gruppe man tilhøre faktisk er blevet tydeligt repræsenteret. Dernæst så har jeg henvendt mig direkte til 60+ danske forskere, 50+ NST ansatte med arbejde indenfor NOVANA, 300+ kommunalt ansatte med arbejde indenfor naturbeskyttelseslovens §3, og spredt spørgeskemaet ud på flere botaniske offentlige platforme. De forskellige grupper vil derfor være meget varierende repræsenteret i antal svar, hvilket ikke ville muligt at korrigerer for, hvis jeg ikke havde bedt om denne opdeling. Når der er valgt at pointere i starten af undersøgelsen, at det er en anonym undersøgelse, lægges der op til at det ikke er individet i undersøgelsen som undersøgelsen går på, men derimod mængden af besvarelser i form af den gruppe man tilhøre. Der vil dog være en masse personer, som vil kunne krydse flere af disse felter af samtidigt, fordi de enten samtidigt eller tidligere har været tilknyttet de forskellige grupperinger. Her var min forestilling man vil tage udgangspunkt i den gruppering man havde den største tilknytning til. Grunden til man ikke kan afkrydse flere svar samtidigt, er at det ville have overflødiggjort ”private observationer” inddelingen, da alle botanikere velsagtens samtidigt med deres arbejde i fritiden laver deres egne private observationer, hvormed man ikke kunne adskille de personer, som ikke var tilknyttet en af de 4 andre grupperinger fra de private observatører. Tillige kan der, fordi det ikke er de samme invasive arter som går igen på de forskellige officielle lister, være en forskel i de forskellige gruppers fokus arter, hvilket vil være et interessant resultat, at kunne analysere i forhold til brugen af lister over invasive arter i naturforvaltningen. En vigtig ting vi er blevet gjort opmærksom på i denne gruppeinddeling, er at den beklageligvis ikke er så anonym som vi havde tænkt den. Gruppen ”Ansat ved Naturstyrelsen” er således en bestemt enhed, hvorfor den ikke kan siges, at være ligeså anonym som de andre. Dette er beklageligt, men vi kan ikke se, hvordan vi skulle være kommet udenom dette, da der kun er en styrelse som varetager denne form for naturforvaltning i Danmark. Til det vil vi dog godt understrege, at de enkelte besvarelser aldrig vil fremgå af undersøgelsen, så individet i undersøgelsen vil vedblive at være anonymt. En sidste problematik der har været rejst angående gruppeinddelingen, er med hensyn til de holdningsmæssige spørgsmål der findes undervejs i spørgeskemaet, hvor man rettelig kan sige, at man ikke svare uafhængigt, hvis man skal forholde sig til noget vedrørende ens egen gruppe. Tager vi udgangspunkt i Naturstyrelsen, så er vi bevidst om, at deres gøre og laden i langt overvejende grad er fastsat politisk, hvorfor dette kan være i konflikt med den enkelte ansattes besvarelser. Det var tanken at deltagerne skulle svare ud fra et personligt perspektiv, og det er således vi gerne vil bede jer om at udfylde disse spørgsmål. Tilhørsforholdet vil blive behandlet under den videre databehandling. - 2. Hvad er efter din mening dansk naturforvaltnings vigtigste tiltag, for at sikre dansk biodiversitet? (i din vurderingen bedes du se bort fra bagvedlæggende økonomiske aspekter) 1. Ubetydeligt fokus 2. 3. 4. 5. Meget essentielt fokus Ved ikke Bekæmpelse af Invasive arter (2) (3) (4) (5) (6) (7) Habitatsbevarelse for arter på den danske Rødliste (2) (3) (4) (5) (6) (7) Hindre eutrofiering af vore naturområder (2) (3) (4) (5) (6) (7) Skabe mere sammenhængende natur (2) (3) (4) (5) (6) (7) Give mere frihed til egne initiativer (2) (3) (4) (5) (6) (7) Øge græsningstrykket af vore naturområder (2) (3) (4) (5) (6) (7) Genopretning af den naturlige hydrologi (2) (3) (4) (5) (6) (7) Anfør evt. "eget" tiltag For at vide hvordan, vi forvalter den danske biodiversitet bedst muligt, mener vi det er meget relevant at se på, hvordan de forskellige forvaltningstiltag bliver vurderet. Efterfølgende vil der være en kort beskrivelse af de anvendte fagtermer: Invasive arter: Arter som af mennesket er bragt til en ikke hjemmehørende egn, hvor de efter etablering spredes kraftigt med tab af den hjemmehørende mangfoldighed af liv til følge. Habitatbevarelse: Målrettede tiltag som skal sikre de leveområder som angivne arter lever i. Eutrofiering: Næringsstofs tilførsel af forskellige nitrogen og fosfor forbindelser. Sammenhængende natur: Her henvises der til de negative konsekvenser ved teorierne/hypoteserne om source-sink populationer, spredningskorridorer og ”udsat uddøen”. Græsningstryk: Henføre til mængden af planteædere på et areal, generelt i disse sammenhænge snakker man om de store pattedyr mulighed for at holde vegetationen lysåben. Hydrologi: Med hydrologi menes der vandbalancen i jorden, som i Danmark igennem tiden er blevet meget ændret pga. det store dræningsarbejde der er blevet foretaget. "Øge græsningstrykket af vore naturområder” er en uheldig formulering, da der lige så vel kan være behov for at nedsætte græsningstrykket eller for at græsse anderledes eller på andre årstider som for at øge græsningstrykket. Denne fejl vil der blive taget højde for i databehandlingen. - 3. Mener du, at den mest optimale bekæmpelse af invasive planter administreres lokalt i kommunerne frem for administreret af Naturstyrelsen? (med administreres menes der: monitering, planlægning af indsats og fysiske bekæmpelse) (1) Ja (den mest optimale bekæmpelse administreres af Kommunerne) (2) Nej (den mest optimale bekæmpelse administreres af Naturstyrelsen) (4) Opdelt (monitering og planlægning bør varetages af NST, mens den fysiske bekæmpelse bør varetages af Kommunerne) (3) Ved ikke For at få den bedste forvaltning af invasive arter, kommer man næppe udenom, at skulle forholde sig til, hvordan denne forvaltning menes bedst administreret. Spørgsmålet er ikke tænkt som at skulle forholde sig til ejerskab af arealet som skal forvaltes. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at dette spørgsmål ikke fyldestgørende. Hvis man synes det er fint som det er i dag, hvor opgaven er delt (Naturstyrelsen står for bekæmpelse på statslige naturområder, mens kommunerne har ansvaret for private og kommunale naturområder), har man ikke mulighed for at afkrydse sin holdning. Dette er meget beklageligt og det bliver vi nød til at forhold os til i den kommende databehandling. - 4a. Angiv venligst din bopæls kommune: Grunden til vi har valgt, at I skal svare ud fra jeres bopælskommune er, for at standardisere spørgeskemaet. Vi vendte og drejede det, men havde svært ved, at få nogle af spørgsmålene til at ramme præcist ind på alle de opstillede grupper. Vi har valgt at skrive bopælskommune, fordi det vil være relevant i forhold til, om man ved om man skal bekæmpe fx kæmpe bjørneklo på sin grund, hvis kommunen har lavet en indsatsplan eller ej, dette er også interessant at vide for kommunalt ansatte bosiddende i arbejdskommunen eller ej. Når man vælger at beskrive arterne ved trusselsvurderingen, kan man så vælge den kommune man arbejder i, hvis man fx udføre §3 besigtigelser, eller bare kender naturen i kommunen godt. - 4b. Er du vidende om din bopæls kommune bekæmper en eller flere invasive planter? Dette spørgsmål er interessant, fordi det vil afspejle hvor meget fokus der er på invasive arter selv plant fagfolk (jer alle) i forhold til myndighedsarbejde. Formår kommunerne fx ikke at nå ud til botanikerne som vel sagtens er den gruppe som er mest modtagelig gruppe overfor denne viden er der et emne at diskutere ud fra. - 4c. Din vurdering af den kommunale bekæmpelse af invasive planter i din bopæls kommune: (1) Fejlslået (2) Meget mangelfuld (4) Tilstrækkeligt (5) Meget gennemført (6) Der udføres ingen bekæmpelse (3) Ved ikke Udfra dette spørgsmål og det efterfølgende, kan man få et indtryk af at vi gerne vil lave en analyse af NST eller Kommunernes arbejde indenfor området invasive arter. Det er ikke det denne øvelse gå ud på. Jeg kan godt forstå, hvorfor det kan syntes som sådan og det er uheldigt. Jeg mente spørgsmålene var relevante i forhold til den samlede analyse af problematikken. Jeg er så småt ved at blive overbevidst om, at disse spørgsmål måske kan gøre mere skade end gavn i undersøgelsen og mængden af deltagere, men vi har valgt at bevare undersøgelsen som den er og prøve at være så kritiske som muligt under databehandlingen. - 5. Din vurdering af Naturstyrelsens håndtering af problematiken vedrørende invasive planter: (1) Fejlslået/spild af penge (2) Meget mangelfuld (4) Tilstrækkeligt (5) Meget gennemført (3) Ved ikke Se foregående spørgsmålsbeskrivelse - 6. Er et handelsforbud af de mest problematiske invasive planter, efter din mening nødvendig, hvis ekspansionen af disse invasive arter skal stoppes? (1) Ja (handel skal forbydes for, at bekæmpelsen giver mening) (2) Nej (et handelsforbud vil være ubetydelig for bekæmpelsen) (4) Ja/Nej (ja handelen har en negativ effekt for bekæmpelsen, men andre interesser opvejer den negative effekt der måtte være) (3) Ved ikke Dette spørgsmål samt det efterfølgende var ikke umiddelbart tænkt som en stor del af den efterfølgende analyse. Men jeg mener det er meget relevant viden at få, og det håber jeg kan lægge grundlag for kommende diskussioner omkring hvordan man forvalter invasive arter bedst. - 7. Mener du, at lovgivning tilsvarende den, som i dag kun findes for den invasive art Kæmpe Bjørneklo, er nødvendig for, at bekæmpelsen af de værste invasive planter kan lade sig gøre? (1) Ja (bekæmpelse giver kun mening, hvis indsatsen er juridisk støttet) (2) Nej (bekæmpelsen behøver ikke juridisk bistand) (3) Ved ikke Se foregående spørgsmålsbeskrivelse - 8. Hvor stor en trussel mener du, følgende invasive planter er, for den danske biodiversitet? (følgende arter optræder minimum en gang på følgende danske lister over invasive terrestiske planter: Naturstyrelsens sortliste, Naturstyrelses Observationsliste, Teknisk anvisning NOVANA og Teknisk Anvisning Naturbeskyttelsesloven §3)Afkryds her, hvis du ønsker at se de angivne fire lister (1) De angivne arter, er ikke nogen vi har forholdt os til endnu. Arterne er alene udtaget fordi de optræder på danske officielle lister over invasive arter, som angivet ovenfor. - (afkrydses der ikke ud for arten, vil det blive opfattet som, at du ikke mener du besider tilstrækkelig viden, til at lave en vurdering af den pågældende art) 1. (Optræder ikke invasivt) 2. 3. - 4. 5. (Optræder meget invasivt) Dette spørgsmål og de efterfølgende er efter vores mening meget interessante, men efter som jeg ikke har modtaget nogen kommentarer på dette, som jeg ikke allerede har været inde på i indledningen til begrundelsen for spørgsmålene, vil mine kommentarer til spørgsmålet stoppe her. - Besider du viden om lokal udbredelse af en til flere af de listede arter, vil vi gerne kraftigt opfordre til, at feltet "Din vurdering af en til flere individuelle kommuner" afkrydses. Det vil videreføre dig til spørgsmål om dit lokalkendskab til den nuværende udbredelse af de listede arter. Vi vil være dig meget taknemmelig, og det vil være af stor betydning for den videre analyse af det danske trusselsbillede fra invasive planter. Afkrydses feltet ikke, vil det føre dig videre til det afsluttende spørgsmål. (100) Din vurderinger af en til flere individuelle kommuner - 8a. Angiv dit lokalkendskab for udbredelsen af de listede invasive planter for en enkel eller flere kommuner, hvis du mener, at udbredelsen er den samme i de valgte kommuner - 9. Angiv venligst invasive plantearter, som du vurdere er meget problematisk, ikke er med i denne undersøgelse: (Hvis flere, gerne i rangorden med den mest problematisk øverst) Invasiv planteart 1 _____ Invasiv planteart 2 _____ Invasiv planteart 3 _____ Invasiv planteart 4 _____ Invasiv planteart 5 _____ Tak for din tid _____ Kun relevant for GIS medarbejdere: I det videre forløb har vi et håb om, at kunne få midler til en ph.d.-stilling, som skal forske i GIS-drevne remote sensing modeller. Med modellerne forventer vi, ud fra offentligt tilgængeligt GIS data, at kunne registrere nogle af Danmarks mest problematiske invasive arter. Ligger I/du inde med præcise registringer af følgende invasive arter: Kæmpe Bjørneklo, Japansk/Kæmpe Pileurt, Rynket Rose og/eller Sildig/Kanadisk Gyldenris i perioden efter år 2010, vil vi være meget interesseret i, at modtage dette data på email: steffen.larni.nielsen@post.au.dk |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.