Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. februar 2016

Kærlighedsgræs og AFD

Herunder er en liste over de arter af denne slægt, som er nævnt hos henholdsvis P. Hartvig (2015): Atlas Flora Danica (1) og J.C. Schou et al. (2000): Danmarks græsser (2).

--

Fransk Kærlighedsgræs (Eragrostis barrelieri) (2)

Stor Kærlighedsgræs (Eragrostis cilianensis) (1) (2)

Mexikansk Kærlighedsgræs (Eragrostis mexicana) (2)

Liden Kærlighedsgræs (Eragrostis minor) (1) (2)

Mangestænglet Kærlighedsgræs (Eragrostis multicaulis) (1)

Eragrostis pectinacea (1)

Håret Kærlighedsgræs (Eragrostis pilosa) (2)

Tef (Eragrostis tef) (2)

Argentinsk Kærlighedsgræs (Eragrostis virescens) (2)

--

Her er det spændende at dykke ned i, hvad en ene bog har med, som den anden ikke har med; - og omvendt.

I Danmarks græsser er der en glimrende bestemmelsesnøgle, så min opmærksomhed har især været rettet mod Mangestænglet Kærlighedsgræs (Eragrostis multicaulis) og Eragrostis pectinacea, for AFD giver jo ingen bestemmelsesanvisninger.

Via googling har jeg fundet ud af, at disse arter begge står nær Håret Kærlighedsgræs (Eragrostis pilosa) i udseende. Det gøres der glimrende vis rede for her, så artsbestemmelse er mulig:

alienplantsbelgium.be...eragrostis-multicaulis

alienplantsbelgium.be...eragrostis-pectinacea

Skulle jeg finde nogle af disse arter, så har jeg nu gemt artiklerne sammen med denne:

alienplantsbelgium.be...eragrostis-pilosa

--

I øvrigt er det interessant at se, hvorledes de otte fund af Liden Kærlighedsgræs (Eragrostis minor) - som jeg har gjort ved baneterræn i Nordhavn, Hovedbanegården, Valby, Roskilde, Sorø, Slagelse og Næstved (alle indobset på F&N) - sammen med udbredelseskortet i AFD, viser et tydeligt spredningsbillede langs vort jernbanenet. Der er helt sikkert flere fund af denne art at gøre ved og i nærheden af landets togstationer.

Denne sidste kommentar er en opfølgning på denne F&N-tråd: www.fugleognatur.dk...show_message

Hilsen

John


De senest indberettede arter i Naturbasen: