Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. februar 2016

Territoriehævdelse eller hormonoverskud ?

Denne tilsyneladende aggressive Sydlig blomsterbuk samt ''offeret'' Hjerteplettet blomsterbuk blev observeret på Det gamle Rangerterræn den 3. juli.

Den Hjerteplettede sad stille og slikkede morgensol, da den Sydlige landede i blomsten og umiddelbart efter opsøgte den fremmede buk og som det så ud, bed denne i ''nakken''.

Den Sydlige trak sig et øjeblik tilbage, hvorefter den angreb den Hjerteplettede igen, denne gang med noget der kunne opfattes som spark. Under hele episoden forholdt den Hjerteplettede sig særdeles roligt, og sad der også efter at den Sydlige fløj til andre blomster.

Sydlig blomsterbuk er vel ikke generelt særlig territoriehævdende, så er det hormonerne der får den Sydlige til at glemme at holde sig til egen art ?

1# Her sidder Hjerteplettet blomsterbuk stille, den Sydlige er lig landet.


Foto: Claus Grahndin

De senest indberettede arter i Naturbasen: