Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. september 2017
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Porsemosen (Egedal, Hovedstaden) (Læst 8879 gange) Postet d. 09-09-05 kl. 16:38
Porsemosen (Høje Taastrup, København) ((Billedet viser Porsemosen set fra SV nær Ole Rømerstatuen og er fra forår/forsommer 2004).

Den e)
Poul Evald Hansen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 599)

Områdebeskrivelse
(Billedet viser Porsemosen set fra SV nær Ole Rømerstatuen og er fra forår/forsommer 2004).

Den egentlige Porsemosen er på lidt over 100 ha. og den største nogenlunde uspolerede mose mellem København og Roskilde.

Den sydlige halvdel ligger i Høje-Tåstrup, den nordlige i Ledøje-Smørum.

De sydøstlige ca. 10 ha. hører til Vestskoven.

De største biologiske værdier findes i den sydlige del (bl.a. flere store tørvegrave på i alt ca. 10 ha.). Mod nord findes flere mindre, ret tilgroede tørvegrave.

Mosen er meget tilgroet og skriger på naturpleje. Også de store tørvegrave mod syd er nu under kraftig tilgroning.

Mosen har navn efter planten Porse (Myrica gale) og har for et par 100 år siden været fattigkær, hvad navnet også hentyder til. Men der er intet af fattigkæret tilbage. Og man kan ikke plukke porse i mosen.

De større tørvegrave stammer fra 2. verdenskrig. De mange mindre og næsten tilgroede er ældre.

Der har været gravet tørv i mosen i flere 100 år.

Mod SV findes et ganske lille område med ekstremrigkær (våd Avneknippe-mose). Biotopens fremkomst må skyldes, at man under tørvegravningen har gravet igennem til stærkt kalkholdige lag under tørven. Det samme fænomen findes i Holmegårds Mose N. f. Næstved, hvor der er meget Hvas Avneknippe.

Den sydlige del af mosen omfatter ret få (6-7) store parceller, bl.a. Vestskovens. Desuden har Landbohøjskolen en parcel mod SV. Den nordlige del omfatter en række småparceller, hvor nogle ikke er mere end ca. 30 meter brede. Næsten alle parceller orienterer sig nord-syd eller syd-nord fra randen og ind til Nybølle Å, som deler mosen i to.

Der blev gravet tørv frem til omkring slutnignen af 2. Verdenskrig. Da tørvegravningen sluttede var mosen åben og med meget fri vandflade. Nu er den meget tilgroet. Næsten alle træer og buske i mosen er vokset frem efter ca. 1945. Vandstanden i mosen blev sænket afgørende i løbet af 1800-tallet (historiske detaljer har ikke kunnet opdrives). Tidligere afvandedes mosen mod S til Køge Bugt af Store Vejleå, der udsprang i mosen. Nu afvandes den p.g.a. den tidligere vandstandssænkning til Roskilde Fjord af Nybølle Å, der via Hove Å og Gundsømagle Sø ender ude i Roskilde Fjord.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Tørvegrave med frit vandspejl, tørvegrave med mere eller mindre limnisk rørsump, pilekrat, birke- og elleskov, rørsump, starsump, overdrev (lidt mod NØ, kun der græsses).



Dyr og planter
Spørg ornitologerne! Pungmejsen ynglede første gang i Danmark i 1964 i Porsemosen, men er der vist ikke mere, da der er blevet for tilgroet. 1 (visse år 2) par rørhøge, vandrikse, grågås (ca. 10 par), dobbeltbekkasin (2-3 par), græshoppesanger, alle de almindelige småfugle, som man ville forvente. Fiskeørn raster og fouragerer nu og da. Hertil al det tilfældige og løse. Skægmejse har også været der, men jeg ved ikke, om den er der mere.
Hvas Avneknippe (1 større og 2 mindre bestande mod SV), Tråd-Star, Stivtoppet Rørhvene, Almindelig (?) Blærerod, Rank Frøstjerne, Tykakset Star, Spæd Pindsvineknop, Pile-Alant, Håret Løvefod, Trenervet Snerre, Opret Hejre, Håret Viol,Kær-Svovlrod, Trindstænglet Star, Alm. Bjørneklo, Lav Tidsel (mod nord).
Der foreligger ældre plantelister med mere end 300 arter. Seline og Dværg-Perikon er forsvundet fra ødelagte overdrevsstumper i N-kanten.

Stor VAndsalamander er kendt fra mosen. Der er vist stadigvæk en bestand af grøn frø som det eneste sted på egnen.

Mosen er et centralt ynglested for spidsudet Frø, der forekommer i utrolige mængder, især i de lave tørvegrave med limnisk rørsump op til Nybølle Å. Butsnudet frø er mere sparsom uden at være sjælden. Skrubtudse og lille vandsalamander er der selvfølgelig også.

Mosen er en fremragende guldsmedelokalitet, men detaljer haves ikke. Der er også fundet et par sjældne småsommerfugle.

Vandspidsmusepar med 5 unger set ca. 1994. Grævling, Rådyr (mindst 20).


Se observationer fra lokaliteten her.


Tipula luna (Tipula luna) fra lokaliteten. Foto: Thomas Kehlet



Adgangsforhold
Der er fri adgang til Vestskovens del mod SØ. Adgangen til de øvrige dele af mosen er i henhold til naturfredningsloven. Jeg mener, der principielt er adgang til hele mosen bortset fra rørskovene, men man skal overveje om man gider skændes med sure jægere og lodsejere.

Der skal dog siges, at der også har været eksempler på hensynsløs færdsel fra udefra kommendes side.

Der ligger en større jagthytte i S-kanten af mosen og 7-8 mindre ved N-kanten. Ingen af dem er beboelse.

Der er offentlig adgang fra vest fra Vestskovens område. Desuden går der en markvej op til mosen fra S (Vridsløsemagle Landsby) og fra N (Ledøje). Der er også adgang fra område med fritidshuse m.v. mod SV.
Man kan i reglen færdes uden problemer og faktisk tørskoet langs Nybølle Ås sydbred, der nu er meget tør p.g.a. oplægning af materiale fra "å-oprensninger", som amtet foretager med års mellemrum.

Den offentlige adgang til de privatejede dele af mosen er noget omtvistet, og man skal være opmærksom på muligheden for konfrontationer og risici i jagttiden og omkring jagtforholdene i øvrigt.

Man kan ikke køre ned til mosen i bil på lovlig vis. Man kan dog komme tæt på den sydvestlige del ved at køre ind i området med fritidshuse og finde et sted at parkere der.



Observationssteder
Selv om Porsemosen er meget tilgroet, kan man kan stadig overskue dele af de store tørvegrave fra det højtliggende terræn syd fra mosen, bl.a. fra markvejen fra Vridsløsemagle. Der er ingen fugletårne, og opsætning af et fugletårn ville nok også efterhånden være at skyde gråspurve med kanoner. Men sådan var det ikke i ældre tid, hvor der var sorterne m.v. (den forsvandt ca. 1975).



Andre oplysninger
De indre dele af mosen har stadig en ret god vandkvalitet p.g.a. rodzoneeffekt i rørsumpen i randen. Men landbrugsarealerne mod N og S har medført en stigende eutrofiering og fald i vandkvaliteten.

Der foreligger flere ældre beskrivelser af mosen. Henrik Binau Rasmussen og Knud Mørk Hansen har lavet en grundig beskrivelse af mosens natur med hovedvægt på floraen ca. 1984. Undertegnede har lavet botanisk overvågning for Københavns Amt af mosen 1993 og et par gange senere, hvilket også har affødt nogle rapporter.

Høje-Tåstrup Kommune og Københavns Amt har planer om at etablere en sti på højdedragene syd for mosen, en sti som skal forbinde Vestskovens stisystem med Hedeland m.v. - Hvilket er udmærket og naturmæssigt uden problemer.


Porsemosen er en ganske god lokalitet for rastende rovfugle om vinteren.



Skrevet af Poul Evald Hansen, senest redigeret af Poul Evald Hansen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator