Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. marts 2016

Stenskolopender?

Denne blev set d.14.3.2016 i fugtigt, vissent løv i min have i Malling. Den var omkring 10 mm lang (og dermed næppe fuldvoksen?). Den ligner billeder af Stenskolopender, og det er vel også dén, men jeg ved ikke, hvordan afgørelsen træffes (jo, jeg HAR kikket i Felthåndbogen). Stenskolopenderen skal have 17 par ben som voksen, færre som ung. Denne har efter mit bedste skøn 15 par. Hvordan kan det være, at jeg også tæller 15 benpar på alle de fotos af arten, jeg tilfældigt plukker ud fra Galleriet? Det kan da ikke passe, at alle observatører tilfældigvis har mødt deres stenskolopendere, lige præcis når dyrene befandt sig på det samme, ganske bestemte alderstrin????? Eller også aner jeg vist ikke engang, hvad et "ben" er for noget - og så er det dæleme op ad bakke, hvis man er til insekter og kryb...

Kort opsummering - spørgsmålene var:

Kan dyret her identificeres - måske som Stenskolopender?

Hvorfor viser (ihvertfald næsten) alle fotos af Stenskolopender dyr med 15 benpar, når de voksne dyr hævdes at have 17?

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: