Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. marts 2016

Digital nøgle til svirreflueslægten Melangyna.

I det tidlige forår vil svirrefluer i slægten Melangyna være blandt de første, der observeres og skal bestemmes. Det har næsten hvert år givet problemer, når man benytter de almindelige nøgler, da man som det første skal kunne se, om fluens øjne er behårede, om ansigtet er helt sort eller om panden er mere eller mindre bestøvet. Kendetegn, der ikke let ses på billeder. Tilmed optræder den nyere art Melangyna pavlovskyi ikke i selv i den nyeste litteratur, f.eks. den svenske Nationalnyckeln.

Jeg har derfor konstrueret to små nøgler: en til hanner og en til hunner. I disse nøgler er kendetegnene helt de samme som i almindelige nøgler. De er blot organiseret på en måde, der er tilpasset bestemmelse efter billeder. Der er tillige udførlige artsbeskrivelser. Med disse nøgler gøres bestemmelse af Melangyna-slægten meget nemmere.

Den digitale nøgle til de honningbi-lignende og humlebi-lignende svirrefluer er blevet rettet. Nulstillingen virkede ikke ordentligt. I teksterne er der rettelser og tilføjeler. Inde længe håber jeg, at nøglen kan forsynes med billeder og dermed blive et endnu bedre værktøj.

Nøglerne er lagt ind i F&N''s base og kan hentes fra "Artikler" / "Bestemmelsesnøgler".

Venlig hilsen

Bent

De senest indberettede arter i Naturbasen: