Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. marts 2016

Artsgruppe-eksperter søges til vores BioBlitz 29/4!

Hej alle I fantastiske ressource-rige F&N brugere!

Mine biologistuderende arrangerer en BioBlitz ved Ulbjerg Klint 29/4 - arrangementet står allerede i kalenderen herinde. Idéen er især at vise folkeskoleelever hvor mange fede arter og vilde historier der kan dukke op sådan en dag.

Som alle BioBlitzer er konceptet at alle kan dukke op og være med, og der er ingen forpligtelser. MEN: Mine studerende vil blive kisteglade for at få et par frivillige til at skrive sig på det program, som vi viser til skolerne. Helst nogen, som kender ÉT eller andet rigtigt godt, og vil fortælle lidt om det. Fluer, bier, planter, ting der lever i den oversvømmede eng, bækken eller mergelgraven - hvis nogen kunne tænke sig at tage nogle af de elever, der dukker op med på lidt pond-dipping, en lille botanik-vandretur, eller bare fortælle fem minutter om jeres yndlingsart, så giv lige et pip - så vil en program-ansvarlig studerende gerne snakke med jer!

Allerbedst: Hvis nogen ville melde sig til eventens facebookside her www.facebook.com... og skrive "Jeg kunne godt fortælle ti minutter om tusindben og skolopendre" eller "jeg kan tage et teleskop med og vise dem fuglene ude på fjorden" eller "jeg kan snakke timevis om nikkende kobjælde" eller "jeg kunne fortælle om betydningen af græsning for biodiversiteten" - så gør I nogle arrangører meget glade, kan jeg love.

Man må også godt stå under et beach-flag fra sin grønne organisation eller interessegruppe, hvis man har lyst. Bare kom på banen! :)

De senest indberettede arter i Naturbasen: