Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. marts 2016

En tabt larve!

Hvor dum/uheldig kan man være?

Denne tråds larve blev fundet d.23.3.2016 i min have i Malling, hvor den sad på undersiden af en stor barkflage, der lå på jorden. Larven var dejligt stor og tyk - omkring 30 mm lang. Da den også var så rolig og sløv, tænkte jeg med fryd, at DENNEHER måtte jeg da kunne klare at få nogle rigtigt gode billeder af - lige som Kjeld kan li'' dem ;-), med rygskud, sideskud, hoved og bagparti, hele udtrækket. Så jeg løfter barkflagen med den fede larve op med den ene hånd og har imens kameraet klar i den anden...

Hvorefter barkflagen (der var gammel og rådden) brækkede over i to dele. Den del, der var uden larve, skete der selvfølgelig ingenting med - den var stadig i min hånd bagefter. Men den del, som larven sad på, faldt til jorden, og larven røg af.

Det lykkedes mig at få den fisket op fra græsset og lagt tilbage på den (nu halverede) barkflage, men de dramatiske begivenheder var ikke gået hen over den uden at sætte sig spor. Den rullede sig selvfølgelig tæt sammen og blev i denne stilling, indtil jeg ikke længere havde tid til at se efter den.

Så der kom altså ikke helt de lækre billeder ud af det hele, som jeg havde håbet på. Jeg sender bare 2. Her er først et rygskud "fra før verden gik af lave".

(fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: