|
|
|
Trængsel ved foderstedet.
Natten til Tirsdag d. 27 var vældig kold her i Billund,termometret sneg sig ned på næsten 7 frostgrader. Derfor var jeg tidligt ude med solsikkefrø, iblandet lidt hamp, hirse, nødder og andet godt, til vores havefugle tirsdag morgen. Efter bare ti minutter dukkede de første gæster op, en lille flok skovspurve trippede omkring på jorden og samlede kerner i flittig og ganske hurtig rytme,medens de vagtsomt holdt øje med alt og alle, som små spændte buer straks parat til flugt gik de igang med dagens første måltid. Lidt efter sluttede tre små blå pile sig til, musvitterne ankom , ned på jorden hente en kerne, op i et træ, med den ene lille klo holder de nok så elegant frøet fast medens det skarpe spidse næb hurtigt får bugt med frøets hårde skal,ned med den og afsted i et hurtigt styrtdyk mod jorden efter nye frø. Nu var der en vis ro på pladsen, de førstankomne turde så hvorfor ikke slutte sig til og de næste gæster dukkede op. Et par blåmejser kastede sig lynhurtigt rundt i luften for lige så pludseligt at lade sig falde til jorden og under hidsig kvidren hente et frø og som musvitterne straks afsted til nærmeste gren for at pikke hul på kernen. Det var sjovt at iagttage hvordan de forskellige fuglearter ankommer enkeltvis eller i små grupper, spiser direkte fra jorden, fra foderstedet under lærken i 30 cm højde og med fin adgang til mange skjulesteder eller fra foderbrædtet som er placeret på stubben af et gammlet blommetræ, tæt ved huset og dog alligevel tilpas langt borte til at fuglene føler sig trygge. Efter et kvarters tid ankom de første grønsiskener, den ene efter den anden indtil jeg kunne tælle 18 stk, der allesammen ville sidde midt på fuglebrædtet midt i bunken af kerner, nogen hakken og flyven omkring blev det til inden de alle på en gang lettede fordi en solsorts alarmkald lød, måske var det den daglige skade der var på sin rundtur i området. Så kom gråspurvene og vores rødkælke som har holdt til her omkring huset i tre år, ja jeg kan så godt lide at bilde mig ind at det er det samme fuglepar, det er så hyggeligt synes jeg, og det kan vel også godt være sandt. Den kække lille gærdesmutte så jeg pile rundt langs stengærdene i haven, hvad den finder kan jeg ikke sige, men den nærmer sig ikke frøbunkerne endnu, måske når det bliver rigtig koldt. En mere sjælden gæst blev det også til, ihvertfald har jeg aldrig før set en topmejse i mine sytten år og tre haver her i Billund.Den kom blev set og var væk, men den var der og bliver gemt som en lille skat i mit sind, til at varme sig på en kold dag. To små bitte fyrremejser med sorte kalotter var her , smuttede rundt og som både musvit og blåmejse, ned og hente frø op på en gren og æde, ned og hente frø op på en gren og æde og sådan fremdeles.De er næsten kun et glimt af hvidt gråt og sort mellem gren og jord. Bogfinker en masse dukkede op ud af intet, de sidder forresten tit i toppen af vores birketræ og synger deres smukke og let genkendelige sang, ikke så ofte nu ved vintertid, men en solrig dag kan det ske at de får lidt fornemmelser og bryder ud i en strofe eller to. Til slut ankom vores tyrkerduepar, smukke grå fugle, med et anstrøg af rosa over bugen, de små blanke knapøjne på vagt overfor enhver bevægelse, men spises skulle der og det blev der. Vi har i foråret anlagt en redebund af sammenflettede birkegrene tre en halv meter oppe i vores birketræ, og i tre dage kurrede de og parrede og kurrede og parrede, så vi var sikre på at vi havde fået fastliggere i haven , men nej, de stak af. Men er trofast kommet hver eneste dag hele forår og sommer igennem. Hannen sidder tit på toppen af vores flagstang og holder øje med lokalområdet og andre duer, men bygge ville de ikke. De foretrækker vist også en gran eller fyr og vores er knap høje og tykke nok endnu så måske om et par år. Mange hader disse duer fordi de snakker, meget højlydt, meget enformigt og meget længe, meget, meget tidligt om morgenen hele sommeren igennem, men smukke er de det kan man ikke komme udenom. I vores have skal de være velkomne. Nu håber vi, at vi kan være med til at lette livet lidt for de fugle der trænger til et kosttilskud i denne mørke og kolde tid, og så kan det jo være vi bliver beriget til sommer med små fugleunger i haven. Og med denne glade forventning om næste års travle forår og sommer forlod jeg min halve time ved foderbrædtet. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.