Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. april 2016

Viber og Lærker

Viber og lærker, DOF`s logofugle. (fylder kun 14 kb)

Jeg vil gerne fortælle til unge fugle folk hvad jeg har erfaret med fugle på landet. Håber web-master tillader.

Jeg har fået overleveringer fra min farfar, som var født 1858. Det han fortalte om viber, lærker og vipstjerten, svare til det jeg selv oplevede som dreng. Farfar og far voksede op samme sted, i Sinding nordvest for Herning på sandjord og eng. Jeg voksede op øst for Hammerum på stift lerjord. Nedenstående svare til det far fortalte og som han fik fra farfar. Der skete således ikke ændringer i 100 år op til 1965.

Jeg har ofte spurgt ældre landmænd +70, om hvor mange viber der var på en mark i halvtresserne. De angav, at der var samme antal som min farfar og far angav til mig. Det vil sige, at der var et vibepar for hver 2-3 tdl. Til de som ikke ved hvad en tdl. er, kan jeg forklare at en vibefar havde en ”toleransen område” med en radius på 100-150 m. Indenfor det område tålte han ikke andre viber. Mennesker blev tålt indenfor den halve afstand. Når vi hakkede ror, hvor man ganske langsomt nærmer sig reden, blev vi advaret af farvibe og vi fortsatte naturligvis og 25 m før reden kom mutter også på vingerne. Hun kunne dykke bagfra og gå meget tæt på ørene med vingeslag. Jeg synes ikke jeg oplevede forskel i tæthed af vibereder fra forskellige jordtyper. Der var lidt færre på kornmarker, fordi kyllinger ikke begår sig i bare 20 cm høj korn. Der kunne være længere mellem reder på det vi kalder flyvesand jord. Viben søger orm som solsorten, som vi ikke kendte dengang på græsplæner. Den løber lidt, står stille med hovedet på skrå og jeg mener den ser efter orm, men andre mente den lyttede efter orm. Om foråret stod farvibe ofte i sneen sidst i februar for at sikre sig sit territorium. Fruen kom først sidst i marts og så var der vibekoncert. Min søster sagde en dag kan du huske hvordan viben i måneskind skreg hele natten om foråret. Det kunne vi ligge på lofts værelset og lytte til. Når jeg rensede ror med hesten, havde jeg et par grene med på radrenseren til at sætte ved vibereder. Når jeg så kom til reden holdt jeg øje med Prinses store føder, men han trådte aldrig på æggene og jeg løftede renseren op over reden. Viberne var ikke så aggressive, når jeg kom med hesten. Mange landmænd har fortal at de løftede reden til siden , når de rensede roer. Vi havde et par tdl. med kuperet vedvarende græs på relativt tør lerjord og der var der som regel 2 vibepar. Det skete at viben fik kyllinger på kornmark, men de blev hurtigt ledt ud på græs eller ror/kartofler. Jeg tror ikke der var afgrøder eller jordtyper, hvor der ikke var viber. Det jeg har fortalt om viben gælder også for lærken med hensyn til territorier, men den klarede sig godt i en kornmark. Der var hverken råger, måger eller rovfugle op til 1965, hvor jeg forlod landbruget og blev maskinmester. Før indtrædelse i EU, behandlede landmanden marker som han mente det var bedst, han harvede og pløjede efter behov for at holde ukrudt væk. Viben holder af løs kultiveret jord, hvor de let finder orm. Lærken vil gerne have lidt strå at gemme sig i. I september når vi fik skrælpløjet samlede viber sig i sværme med hjejlerne på disse sorte marker. Der var ingen brakmarker eller på anden måde udyrket jord i halvtresserne. Det var intensivt landbrug med udnyttelse af hvert hjørne, afvandede ådale, enge, søer og fugtige arealer blev drænet .

I dag 2016 bestemmer EU hvad landmanden må og ikke må. De forbyder sorte marker. Landmanden bestemmer kun hvilke afgrøder han vil så på marken, resten af året SKAL EU`s markplan følges. Markplanen har generet viben, men som før fortalt så var den ikke kræsen med marktype. Jeg mener at EU`s forbud mod at pløje i efteråret, har medført ukrudt sprøjtning. Når jeg i dag går ud på marken med kikkerterne og møder den store traktor, så stopper de som regel og vi får en snak. De siger mågerne ofte tager fugle kyllinger af alle arter og rågerne elsker fugleæg. Rågerne mopper alle andre fugle og i tusindtal, spiser de tidligere fugle`s mad. Musvågen tager hvad der bevæger sig lidt langsomt op til harekillinger størrelse. Er man heldig at finde en viberede, så er vibefar konstant i luften for at holde måger og råger væk. Man må kunne se i statistik hvor mange % der ligger brak af landbrugsjord nu og i forhold til før EU. Mange store arealer er igen blevet vådområder. Viben, agerhønen, fasan, haren og lærken er da ligeglad med landmandens kunstgødning. De skal bare have fred for ALLE typer rovfugle også de hvide måger. Hermed mine mark fugle erindringer, gem dem for eftertiden. Tak.


De senest indberettede arter i Naturbasen: