Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. april 2016

En tur på heden i dag ...

I dag fik jeg tid til en tur ud på Fuglsang hede ved Grenå. Vejret var ikke fantastisk - men dog rimeligt. Og det viste sig hurtigt at være en god ide. For jeg mødte flere interessante larver.

Først mødte jeg denne overvintrende Perconia strigillaria - Stribet hedemåler, et dyr jeg faktisk har kikket efter hele efteråret, men aldrig fandt. Længde: 28 mm, siddende i en lille klynge Lyng.

Det var skønt - og faktisk har jeg aldrig før mødt en forårsudgave, så det gjorde det ekstra fornøjeligt ;-)

Kort efter mødt jeg sørme 3 mere! Så var den fotodag nærmest "sikret" :-)

Når man først har set én, er de faktisk ikke vanskelige at få øje på i den rødbrune forårslyng. På afstand virker de nemlig svagt blågrålige - og lyser derfor lidt op.

Alle blev fundet i en lille klynge Lyng på ca 30 x 30 x 30 cm, voksende ud til lidt vildgræs. De sad næsten helt oppe, og flere af dem på nøgne grene, så de var ikke "usynlige".

De 3 af 4 sad på sydsiden af planten (måske et tilfælde, men det tror jeg nu ikke, for det er set ret mange gange før). Så man skal ikke starte med at lede på "nordsiden" ;-)


Foto: Kjeld Brem

De senest indberettede arter i Naturbasen: