Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. maj 2016

Hvilket dyr bygger disse fine "bosteder" i vores vandhul?

Vi har for to år siden fået gravet et 300 m2 stort vandhul på vores grund, og vi følger natuligvis meget interesseret med i udvikling i plante- og dyrelivet.

I går da vi gik og kiggede i vandet fik jeg øje på noget som lignede en puppe som bevægede sig i små ryk op og ned, på trods af at det var i stille vand mellem sivene.

Ved nærmere undersøgelse viser det sig at det ikke var en puppe, men et lille "bo" sirligt bygget af små plantedele, småsten og et lille sneglehus. I den ene ende var der hul og ud af dette hul stak forparten af et dyr som for mig lignede en slags edderkop.

Den havde travlt med at hive i nogle trådalger med forbenene, og det var denne hiven der gav bevægelsen.

Jeg tog forsigtigt boet op, og dyret trak sig helt ind i boet. Vi tog et billede og lagde den ud hvor vi fandt den, og straks efter dukkede dyret op igen og fortsatte sit gøremål.

Vi har i dag fundet flere af disse små fine bygningsværker, og vil blive rigtigt glade hvis der er nogen der kan fortælle os hvad det er for et dyr der bor i dem?


Foto: pia vang henningsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: