Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. maj 2016

Er det en hvid musvåge?

På en tur i Bevtoft Plantage i dag så jeg en fugl, som jeg har set en del gange før.

Denne gang er det blot første gang, jeg har nået at få et foto af den.

Jeg har engang set den sidde på jorden mellem to træer, og ved at måle afstanden mellem træerne (80 cm) kunne jeg fastslå at fuglen er ca. 60 - 65 cm fra næb til halespids.

Den er helt hvid, dog mindre, brune aftegninger på vingerne, så da den sad på jorden inde mellem træerne, troede jeg først at det var en måge, men næbbet viste at det var en stor rovfugl.

I dag havde jeg tilfældigvis kameraet fremme og var ved at fotografere et rådyr, der gik og græssede længere fremme ad vejen, og da jeg passerede et T-kryds, så jeg ud af øjenkrogen en bevægelse, og idet jeg drejede mig om, lettede den hvide rovfugl fra jorden og fløj væk.

De to fotos er kun slængskud, da der ikke var tid til at vente på at kameraet foretog sine automatiske indstillinger. Derfor er billederne noget sløret.

Er det en hvid musvåge, eller er billederne for uskarpe til at artsbestemme fuglen?

Er der andre, f.eks. ornitologer, der har set denne hvide rovfugl i Bevtoft Plantage? Jeg så den første gang i 2014 og har siden set den med jævne mellemrum (14 - 30 dages mellemrum), oftest hvor den letter fra en gren og flyver væk.

De fleste gange når jeg kun at se den nogle få sekunder og den er altid lige hurtig nok til at jeg ikke kan nå at få kameraet i skudstilling.



Foto: Steen Lystmose

De senest indberettede arter i Naturbasen: