Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. juni 2016

Ectemnius lapidarius?

Denne lille hveps blev set d.15.6.2016 i min have i Malling. Jeg vurderede dens kropslængde til at være en 7-8 mm (med forbehold for fejltagelser!).

Jeg er siden blevet klar over, at det er en Ectemnius, og da dens antenner har tænder på undersiden, må det være en han. Ved læsning af Mogens Jørgensens fine beskrivelser af slægten Ectemnius'' forskellige arter www.mj-2003.dk...00_ectemnius koncentrerede jeg mig derfor om beskrivelserne af hannernes antenner. Jeg fandt imidlertid ikke rigtig noget, der passede! Det forekommer mig nemlig, at mit dyr har en stor tand på 3.antenneled, en ligeledes temmelig kraftig een på 4. led, og så en lillebitte een på 5.led. Ingen arter passede med den beskrivelse.

På randen af opgiven begyndte jeg nu at "bladre" i Galleriet, og nu er jeg blevet meget tilbøjelig til at tro, at mit dyr er en Ectemnius lapidarius, da jeg synes, billederne her matcher mit dyr ret fint. De synes dog heller ikke at passe helt med Mogens Jørgensens tekst (eller også begår jeg en eller anden systematisk fejl - hvilket bestemt ikke er utænkeligt). Nå - jeg må hellere holde mund nu med de lange udredninger og vise nogle billeder i stedet for. Der kommer 4 ialt, og det første (som ikke er godt) viser bagkropstegningerne. 1.bagkropsled ser ud til at være helt sort.

(fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: