Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

19. juni 2016

Kernerør

På en "Blomsternes dag" tur i Femsølyng stødte jeg på en del fløjlsgræs med gyldne "manchetter". Det er den stærkt giftige svamp kernerør. Den hører til samme familie som meldrøjer og er måske ikke så farlig for mennesker som meldrøjer; men heste er i fare hvis de æder græs med denne svamp. Det er en af de få svampe som har insektbestøvning. En flueart lægger æg på svampens hvide stroma, mycelielag og overfører samtidig konidier fra en anden kernerør. Først når de er blevet "bestøvet" dannes der mange orange perithecier. Fluerne kan se at de orange svampe er blevet bestøvet og allerede har flueæg/ -larver og undgår disse stromaer.


Foto: Aksel Jørgensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: