Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. juli 2016

Aftenens Godnatbillede - fra Biston

Jeg var lige ude at se, hvordan det gik Biston, efter jeg har sat ham ud.

Den anden dag havde han flyttet sig 20 cm - og var vokset 5 mm, på ca et døgn.

I dag havde jeg lidt sværere ved at finde ham, men han havde bare gemt sig under lidt løv, hvor han sad og mæskede sig - og nu oppe på 45 mm. Den nærmer sig nu forpupnings-størrelse.

Igen sad den stort set samme sted, som jeg satte ham af ...

(mange andre larver "flygter langt væk" - til en helt anden del af træet/busken)

En Biston strataria larve er noget af det mest fantastiske:

Det er den mest omgængelige larve, jeg til dato har arbejdet med - og utrolig rolig.

Jeg har fotograferet den mindst 3 gange i den tid, jeg har haft den hjemme (dvs ud af kassen osv) - og nu igen, og den reagerer stort set ikke på det, ud over at sidde og kikke.

Samtidig er den en mester i camouflage. Jeg kan ikke komme på en larve, der er så god til at falde i med de grene, den sidder på :-)

Den er også supergod til at holde sig fast på en gren, sammenlignet med en del andre dyr. Jeg skulle "næsten bruge koben", den anden dag, jeg har var nødt til at sætte den ud igen. Dét passede ikke dyret!

Nå ... Go´nat :-)


Foto: Kjeld Brem

De senest indberettede arter i Naturbasen: