Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. december 2007

Et juleønske. Se det var tider.

Sad lige her og var lidt ”ked” af alle tovtrækkerier mellem Naturen på den ene side og kommuner og slige væsener på den anden.... og blev lidt nostalgisk. Bladrede lidt i litteraturen på hylden. Hvad siger I til et nyeste juleønske; en tidsmaskine?

Den første her er sakset fra Bergsøes ”Fra Mark og Skov” (1881); ”Eghjorten var.... i Begyndelsen af Århundredet (altså omkring 1800) så hyppig i Midtsjællands Skove, at den i et flyveår massevis skal været falden ned i Slagelse til stor forskrækkelse for beboerne...”. Tja det var tider.

Eller den her fra H. Mortensen ”Nordostsjællands Flora” (1872) Om Jonstrup Vang; ”Alle åbne områder prydes af mængder af engblomme, tyndakset gøgeurt, langakset trådspore, hørbladet nålebæger, guldblomme, foldfrø, og forskelligbladet tidsel. Desuden er følgende almindelige himmelblå lungeurt, bjerg-kløver, soløje, blodrød storkenæb, melet kodriver, mose-troldurt og grenet edderkoppeurt. Jonstrup Vang findes stadig!

Eller fra Entomologisk Tidsskrift 1888 frit efter hukommelsen. ”Fra højdedragene ved kirken i Ramløse kunne man se ud over det træsløse hede- og hedemoseområder ved Karsemose, Ellemosen og Tisvilde kun brudt af Tisvilde Hegn i baggrunden. Når man gik over området i et flor af plettet gøgeurt og guldblomme fløj sortplettet blåfugl og hedepletvinge lystigt omkring ens fødder”. I dag findes ikke meget andet end sommerhusområder med evindelige ”plantager” af birk og bjergfyr.

Eller fra samme bog om Nordøstsjælland om orkideer; Og husk, at den gang var der ikke vanvittig mange botanikere, og de kom næppe langt uden for hovedstaden, da det foregik til fods, hest eller til nøds med tog. Hornsherred og den sjællandske kyst var meget meget langt væk. Vel nærmest som Nordjylland for en nordsjællænder.

Bakke-gøgeurt; Tisvilde, Søllerød, København

Tyndakset gøgeurt; almindelig

Langakset trådspore; Tisvilde, København, Søborg, Trygggerød, Egebæksvang, Bidstrup, Sengeløse, Jonstrup Vang.

Hvid sækspore; Brede og Nymølle. Dog vist allerede forsvundet.

Poselæbe; Charlottenlund.

Hvidgul skovlilje; Tre steder ved København, bla Geel Skov

Hjertelæbe; Flere Københavnske lokaliteter, Gurre, Hornbæk, Jonstrup

Mygblomst: En del Københavnske lokaliteter som Rådvad, Lyngby, Blistrup, Tepri samt Slagslunde, Værebro og Østby.

Pukkellæbe; almindelig overalt.

!!!!!!

Eller hvad med denne lille liste af Dagsommerfugle fra V. Strøm (1891):

Svalehale; Udbredt, Årvis skadedyr i gulerodsmarkene i Vestjylland.

Mnemosyne; I skove på Sjælland og Lolland/ Falster temmelig almindelig.

skov-hvidvinge; I de fleste egne af landet dog sjælden og stedbunden.

Mose-randøje; udbredt og almindelig.

Hero-randøje; I flere egne på sjælland hyppig og almindelig i skovegne.

Kirsebær-takvinge; udbredt.

Hede-pletvinge; udbredt.

Eng-blåfugl; udbredt og almindelig.

Sortplettet blåfugl; udbredt og almindelig.

Foranderlig blåfugl; almindelig udbredt.

Comma-bredpande; almindelig.

Gråbåndet bredpande; ikke sjælden.

Brun pletvinge; udbredt og almindelig.

Mørk pletvinge; temmelig almindelig på Fyn og Sjælland.

Mark-perlemorsommerfugl; udbredt og almindelig.

Brunplettet perlemorsommerfugl. udbredt og almindelig.

Der har vist ikke været tid til at se meget på almindelig blåfugle og kål i de dage.

Eller denne fra Botanisk tidsskrift 1889; ”I hele området fra Holbæk mod Kalundborg lå tidligere en ubrudt række af moser med Orkidemarker af Langakset trådspore, pukkellæbe, sump-hullæbe og diverse gøgeurter”, altså gode ekstrem-rigkær. Hvor er de lige blevet af?

Alle Blicher-fuglene stork, urfugl og hjejle. Sølle. Og flueblomst-buketter i helle omegnen af Allindelille som en Grundlovsdags-tradion.Sild så tæt i Øresund at en hellebard blev stående i stimerne. Løvengene. Laks så talrige i Gudenåen at tjenestefolkene fik skrevet i kontrakten, at der kun måtte serveres laks tre gange i ugen. Heder der kunne gås på i dagevis uden et træ i sigte. Hedeskratter. Hassel- og glatsnoge. Ulve.

Hvem der havde en tidsmaskine.

God jul.



Foto: Martin Bjerg

De senest indberettede arter i Naturbasen: