Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. juli 2016

Hvilken vandplante/sumpplante

Kære botanikere

Jeg fandt denne ret kraftige rosetplante på 1,5 meters dybde i Buresø på ellers planteløst sandet sediment (Se billede). Det var det eneste eksemplar i området. Jeg kan ikke finde ud af, hvilken art der er tale om.

Bladene er flade og meget "crispy" uden torne eller takker i randen. De er bredest på midten og spidser jævnt til mod spidsen. De bliver lidt tykkere mod basis, men uden at være egentlig kølede. Både bladceller og bladnervation er ret firkantede. Blade uden bladskede og skedehinde.

Min første tanke var krebseklo, men passer ikke med cellerstruktur og mangler takker på bladrand. Kunne det være en undervandsform af noget skeblad?

Flere billeder følger

Med venlig hilsen

Claus Møller


Foto: Claus Lindskov Møller

De senest indberettede arter i Naturbasen: