Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. august 2016

2 arter af Fredløs? Og, hvis ja, hvilke?

I juli så og fotograferede jeg 2 arter af Fredløs, formentlig. Men hvilke 2 er det i givet fald?

Den første er set langs en noget dunkel, skovsti i en fredskov på Skibsby Hede, Hjørring. Det ses at den er orangefarvet omkring støvdragerne. Bladene er mørkegrønne, bredt lancetformede, let dunede og hårede i kanten. I hvert fald de øverste sidder 3 og 3 i krans, og blomsterne sidder på korte stilke der udspringer af bladhjørnerne.

Den anden er set på tilgroet grund ved Johs. E. Rasmussens Vej, Bagterp, Hjørring. Blomsterne er overvejende helt gule, og sidder på stilke der udspringer af bladhjørnerne, nærmest i klaser. De lancetformede blade sidder i kranse 3 og 3 op ad stænglerne. Der er få forgreninger. Bladene er let dunede og hårede i kanten, også på bagsiden. De har en lysere grøn farve end de førstnævnte.


Foto: Knud Ejstrup Larsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: