Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. august 2016

Stort Melmøl? Har jeg evt. et problem?

Tarm, den 15.08.16. Kl. 23:00 fløj denne natsværmer roligt og forsigtigt rundt i soveværelset. Vingefang ca. 25 mm. Jeg indfangede den, tog et par billeder med mobilen, og slap den så ud i det fri, hvor jeg formodede den hørte hjemme.

Nu har jeg så artsbestemt den. Der er vel ingen tvivl om at det må være tale om Stort Melmøl, Pyralis farinalis?

Navnet spår ilde. Den kan åbenbart lægge æg i mel og gryn. Så jeg har checket mel og havregryn, uden at finde noget usædvanligt, og gjort ekstra rent i køkkenskabet. Mel og havregryn er for en sikkerheds skyld kommet en tur i fryseren. Og så håber jeg, at der bare er tale om en tilfældig strejfer.

Er der nogen der har erfaringer med at have arten i huset? Bør jeg foretage mig yderligere?

Bedste hilsner

Mogens



Foto: Mogens Bak

De senest indberettede arter i Naturbasen: