Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. september 2016

"Bonusarter" ved lyslokning

Det er (ihvertfald med det udstyr jeg bruger) kun en del af natsommerfuglene, der faktisk kommer helt hen til lampen og æggebakkerne. En hel del dyr lander i vegetationen et stykke væk, sætter sig i buske eller på en mur.

På en lun nat kan det derfor være interessant at sidde ude ved lampen med en whisky eller en kande kaffe, lommelygte og et net og holde øje med dyr der "ser anderledes ud" eller flyver på en "anderledes måde".

Når man opholder sig længe ved lampen og sidder stille kan man se en hel del dyr, der tager for sig af insekterne. Flagermus, pindsvin, skrubtudse, en enkelt spidsmus og naturligvis edderkopper. Forleden så jeg fra vinduet et mindre mårdyr suse væk, da det opdagede mig i vinduet.

Men nu til sagen: Jeg har været en del plaget af katte, der tålmodigt sidder og venter på bytte og også vender og tømmer æggebakkerne.

Er der andre med samme erfaringer (katte) og eventuelle råd til at holde dem fra natsommerfuglene (hvis man altså ikke sidder ved lampen)?

Mvh. Jens




De senest indberettede arter i Naturbasen: