Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. oktober 2016

Status for Dagsommerfugle på Fugleognatur

Jeg er godt klar over at problematikken har været oppe at vende før, men til trods for dette, vil jeg alligevel bringe dette indlæg. Vurderingskriterierne for status på dagsommerfugle her på siden bør diskuteres én gang til. Selvom der har været en del ændringer de senere år på området, er der fortsat steder hvor tingene ganske enkelt ikke hænger sammen. Jeg vil mere at problemerne ikke er hos de almindelige arter, men derimod hos de mere fåtallige og sjældnere arter:

Der er blot 10 arter ud af de i alt 104 arter arter/dobbeltarter der er tilknyttet til kategorien "Relativt sjælden".

Derimod er der til gengæld hele 53 arter der er tilknyttet til kategorien "Sjælden".

Med al tydelighed er dette en skævvridning af kategorierne. Det er ikke hensigtsmæssigt at arter som f.eks. Engperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl og Kommabredpande er i samme kategori som f.eks. Apollo, Det Hvide L og Violet Ildfugl.

Omvendt vil jeg gerne indrømme at hvis vi så valgte at degradere Engperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl og Kommabredpande til "Relativt sjælden", ville disse arter så være i kategori sammen med f.eks. Isblåfugl og Violetrandet Ildfugl. Dog er "springet" her mellem arternes sjældenhed mindre, men uanset hvad vi gør vil vi have et problem i mindre eller større udstrækning.

Den mest optimale løsning er for mig dog klar: Vil administrationen her på siden selv træde ind, og oprette 1-2 ekstra kategorier (inden for de sjældne arter), eller er vi nødt til selv at lave lappeløsninger som i sidste ende kun vil ændre på udstrækningen af problemet?

De senest indberettede arter i Naturbasen: