Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. oktober 2016

Lyn-nød-hjælp til interessant lokalitet nær Skørping?!

Aargh! Nød-lyn-hjælp til at finde en interessant lokalitet nær Skørping!?

Jeg skal holde en inspirations-workshop med naturfagslærere fra Skørping skole, om hvordan man kan bruge en konkret lokalitet som udgangspunkt for fællesfagligt arbejde i udskolingens naturfag. Den slags temaer begynder ofte i laboratoriet med en fysik/kemi-problemstilling, og så bliver biologi "koblet på" via noget vandrensning eller fotosyntese-forsøg.

Jeg vil gerne vise, at udgangspunktet i en konkret lokalitet kan give et konkret, naturligt indhold i biologi / geografi, samt relevans og lokalt ejerskab - og så kan man efterfølgende ekstrapolere, når man er tilbage i laboratoriet i stedet. Det bunder i mit didaktiske tema "arterne tilbage i undervisningen".

Nå: Min idé var at bruge enten Store Blåkilde eller Lille Blåkilde, fordi de ligger tæt på skolen, fordi et af ministeriets temaer for det fællesfaglige er "fremtidens drikkevand" - og så kunne man inddrage nogle rentvands-arter. Jeg ville scoute deroppe lørdag formiddag.

Nu fik jeg så endelig snakket med naturvejlederen deroppe (er ikke selv stedkendt), og han gjorde mig opmærksom på at

1) Store Blåkilde er privat ejet af Lindenborg Gods, og det er midt i jagtsæsonen, så de vil næppe elske idéen.

2) Lille Blåkilde er svært tilgængelig, og man må ikke færdes i selve kildeområdet for ikke at forstyrre levestedet for Apatania muliebris.

Er der nogen lokalkendte, der kan foreslå en alternativ lokalitet NÆR SKØRPING? Gerne med synlige kildevæld, offentlig adgang, og aller-allerhelst også med nogle arter, man kan observere i oktober...

Jeg tager som sagt på scouting i morgen lørdag - hvis jeg altså kan finde et sted!!

Jeg har også postet i biodiversitets-formidlings-gruppen på facebook, hvis nogen skulle sidde og tænke "har jeg ikke læst det før?" :)

De senest indberettede arter i Naturbasen: