Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. oktober 2016

Er det Flad Lakporesvamp?

De voksede i dag på en mosbegroet bøgestub i Skørpinglund (Rold skov) og målte ca. 20 x 15 cm.

De var iøjnefaldende matte, kakaobrune på oversiden, - dog med en tynd hvid/lys kant. Lidt ujævn overflade og ikke så hov-agtige som en typisk tøndersvamp.

Undersiden er hvid/creme i det omfang den ikke er farvet kakaobrun af sporer.

Rørlaget er tydeligt mørkere brun end sporer og overflade.

Den havde en behagelig, tydelig duft.

Visuelt ligner den mere Grov Lakporesvamp i ”Danmarks svampe” af Jan Vesterholt, men i forum er der flere gange gjort opmærksom på at den grove er voksende på levende løvtræ og desuden er sjælden.

Det er første gang jeg render over denne ”model”, så jeg håber på bekræftelse. – Eller korrektion!

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard



Foto: Karl Kjærgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: