Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. oktober 2016

Ærø og østers

Hej

For nylig blev jeg kontaktet af en dame, der kunne fortælle mig, at hun kendte et sted ved Ærøskøbing, hvor der var levende østers. Jeg må sige, jeg blev overrasket, da jeg aldrig selv ( på trods af et liv fyldt med fiskeri, dykning og badning) har observeret østers omkring Ærø. Når jeg tænker på østers, tænker jeg på Limfjorden. Ved at kigge på østers udbredselseskort på F&N kunne jeg dog konstatere at de var noget mere udbredt. Der var en enkelt obs. fra Lyø, men efter at set foto af skallen, tænker jeg det er en gammel skal, der nemt kan være rigtig gammel. Den slags har jeg selv fundet en del gange.

Nå, men jeg besøgte stedet, men kunne intet finde, hvorpå jeg kontaktede hende. Det viste sig, at jeg havde kigget lidt væk fra stedet, hvor de er, og siden har jeg ikke haft tid til at kigge efter dem. I dag hang der så en pose på døren, og i den var der en levende østers på en sten samt nogle skaller. Spændende ! Jeg troede ikke østers kunne trives under så "ferske" forhold, vi har hernede. Det må være lige på grænsen. Jeg kunne godt tænke mig lidt kommentarer til fundet.

Mvh. Kim


Foto: Kim Bang Jensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: