Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. oktober 2016

Erik Rald?

Jeg så en dødsannonce i dag i Politiken for Erik Rald, født 1950. Det passer med Erik Rald fra dette forum. En netsøgning viser, at Erik Rald forsvandt i forbindelse med badning i Nordsjælland i sommer.

Erik Rald var instruktor for mig i terrestrisk økologi i 1977 på Skallingen, og jeg har altid sidenhen tænkt på Erik som en mand med stor dedikation til sit fag og stor fortælleglæde og formidler-evne, og som lærte mig meget på den uge.

Jeg ærgrer mig stadig over ikke at have taget imod tilbuddet om lade Erik lære mig de svampe, vi passerede undervejs til feltet, da Erik Rald også var en af Danmarks velrenommerede kendere af hatsvampe. Jeg synes ikke, jeg kunne overkomme det. Men jeg kan forsikre om, at jeg af den grund siden hen ALDRIG har sagt nej til muligheden for at lære noget, når den bød sig. Det burde indskrives som en dødssynd!

Tak for inspirationen, Erik!

Lars Bjarne Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: