Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. november 2016

Snyltehvepsen Gastrancistrus amaboeus - ny art for Danmark

Den 25. september var jeg, inspireret af en tråd her på F&N som Simon Haarder havde lagt op, en tur på Assistens Kirkegård for at se efter angreb af vedbendgalmyg (Dasineura kiefferi). Der er ganske meget vedbend på kirkegården, så jeg tænkte der måtte være gode muligheder for at finde den... Det var der ikke! Jeg fandt ikke en eneste. Men under min eftersøgning opdagede jeg pludselig en lille mørk snyltehveps, der så ud til at være ifærd med at undersøge en klynge vedbendblomsterknopper. Det lykkedes mig med lidt besvær at indfange både hveps og blomsterknopper, hvorefter jeg nogle dage senere agerede kurer og afleverede dem til nærmere undersøgelser hos Simon Haarder. Der var ingen galmyggelarver eller andet i blomsterknopperne, så den del var ikke så spændende. Hvepsen viste sig derimod at være mere interessant. Den måtte en tur forbi snyltehvepseeksperten Richard Askew for at få navn på - og sikke en held for det. Den hedder Gastrancistrus amaboeus, og det er første gang den er fundet i Danmark! Om den så var på jagt efter ofre at snylte på eller hvad den iøvrigt lavede, er ikke sådan at sige. Artens biologi kendes ikke.

- her er Simon Haarders meddelelse til mig om resultatet:

www.fugleognatur.dk...show_message


Foto: Lars Thomas

De senest indberettede arter i Naturbasen: