Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. januar 2017

Traner d. 2.januar 2017 - kan det passe?

Jeg var en tur rundt Sortebakkeskoven (Sydlige Himmerland, Nørager, Rebild kommune) mandag d. 2.januar 2017 og til min store overraskelse så jeg (kl. ca. 14:30) hvad jeg mener var 5 traner (grålig underside med mørkere/sorte "fingre" og strakt hals) i v-formation overflyvende/trækkende mod sydvest (de kom fra Nøragersiden og fløj mod Boldrup). Jeg havde desværre ikke kikkert med, men kun mit lommekamera og selv om jeg forsøgte fik jeg ingen brugbare billeder (grå himmel med utydelige pletter der kan være hvad som helst). Der var ikke "lyd" og obs. varede under 10 sek. Jeg tror de var omkring 40-50 m oppe.

Der var en hundelufter i nærheden som jeg efterfølgende spurgte om han havde set de overflyvende store fugle, men desværre havde han ikke set noget. Jeg har også spurgt andre i mit lokalområde om de har set noget, men desværre ingen succes. Jeg er rimelig sikker på at det ikke var fiskehejre, bl.a. pga. strakt hals og synlige "fingre" samt den karakteristiske v-formation de fløj i, men jeg har sikkert taget fejl så vil høre om der er andre store fugle som kan forveksles ud over fiskehejre?

PS: Jeg har tjekket obs. fra dagen, men selvfølgelig ingen traner.

Mvh Dennis

De senest indberettede arter i Naturbasen: