|
|
generelt om frugttyper / primært tvivl vedr. kernefrugter
Nedenstående er mine udsagn (bygger på Morfologisk botanik, Dansk flora og til dels Botanik, af Böcher et al.), som jeg godt vil have korrigeret hvis de er falske eller upræcise: Kan du afsætte tid til at læse det igennem og kommentere, så vil jeg være taknemmelig. KERNEFRUGTER - Kernefrugter figurer ikke som en selvstændig frugttype, på linje med bær, stenfrugt, nød og kapsel. - Kernefrugter er enkeltfrugter, hvor de fusionerede frugtblade danner det spinkle, fibrede kernehus hvori frøanlæggene findes (ex pære og æble). Uden om er frugtkødet, som er dannet af den oversædige blomsterbund. - Hos Dværgmispel er frugten mere en samfrugt, idet frugtbladene ikke er rigtigt sammenvokset, kun med den oversædige blomsterbund. Idet kernehuset (som er dannet ud af frugtbladene) ikke er lukket, kan dværgmispel ikke defineres som en enkeltfrugt. ENKELTFRUGTER a) dannet udfra et enkelt frugtblad b) dannet udfra fusionerede frugtblade (som derved skaber en fælles frugtknude = frugtanlæg, med flere frøanlæg) c) dækker over: stenfrugter, bær, nødder og kapsler KERNEFRUGTEN OMTALES IKKE BLANDT DISSE PRIMÆRE FRUGTTYPER. BURDE/KUNNE DEN IKKE OGSÅ VÆRE NÆVNT VED EGET NAVN, SOM DEN 5. FRUGTTYPE PÅ DENNE LISTE? I HVILKEN KATEGORI HØRER DEN RETMÆSSIGT TIL? - Stenfrugter er enbladede enkeltfrugter. Den kødede del, samt stencellerne er dannet af frøgemmet og inderst er de tyndvæggede frø. Eksempler: Blomme, kirsebær, Avocado. - Nødder har et tørt og ofte hårdt frøgemme og har oftest 1, men nogle gange flere frø. BETYDER DET SÅ AT NØDDER BÅDE KAN VÆRE EN- OG FLERBLADEDE, MEN OFTEST ER ENBLADET? I nødder deltager kun frugtknuden (frøgemmet) i dannelsen af frugten. Eller hvad? - Bær har en sej yderhud og et blødt indre, som er opbygget af frøgemmet (dvs. blomsterbunden deltager ikke). Frøskallerne er hårde. Bær er næsten altid flerbladede. SAMFRUGTER Konstruktionen: a) De enkelte frugtanlæg hænger indbyrdes sammen b) Frugtanlæggene hænger sammen med blomsterbunden = falsk frugt c) Frugtanlæggene er omgivet af underbægeret i den omkringsædige eller oversædige blomst = falsk frugt. Eksempler: - Hybenet er en samfrugt, hvor den "samlende del" er den omkringsædige blomsterbund, der omkranser alle frugtanlæggene i form af små nødder. Hybenet er en "falsk frugt". - Brombær, hindbær og jordbær er også samfrugter, på hver deres måde. Stenfrugterne (småfrugterne) i Brombærret er sammenvokset med den omkringsædige blomsterbund og derved dannes en "falsk frugt". Hindbærret er en samfrugt, idet de enkelte frugtanlæg hænger sammen. I modsætning til brombærret er denne frugt ikke "falsk", da kun frugtbladene indgår i frugtdannelsen. - Jordbærret er også en samfrugt, men her består hele frugten, på nær de nøddeagtige frugtanlæg som sidder yderst, af den opsvulmede, lavt omkringsædige blomsterbund. Jordbærret er en "falsk frugt". FLERFOLDSFRUGTER Dannet af flere frugtblade, som hver danner deres eget frugtanlæg og dermed er frugten ikke sammenhængende og småfrugterne opfører sig som selvstændige frugter (løsnes fx uafhængigt af hinanden) - Eksempler på denne frugttype er Nellikerod og Potentil. Det var lidt af en liste, men håber du tør kommentere på udsagnene og hjælpe mig med at rette det til, som ikke stemmer. Tror det primært er kernefrugterne som jeg er lidt usikker på, men der er sikkert andre misforståelser/unøjagtigheder også. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.