Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. maj 2017
 

Kalenderen

Indryk begivenhed i kalenderen | Kig i Kalenderen | Hjælp


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Kalender -> Kalenderen

Rune Larsen
9. april 2017:
Naturpleje i Holmegård mose (Læst 1175 gange) Postet d. 19-02-17 kl. 12:21
Naturpleje i Holmegård mose (Siden 2007 har Næstved DN i samarbejde med Naturstyrelsen foretaget en frivillig naturpleje af et om)
Rune Larsen har vedhæftet dette billede

Siden 2007 har Næstved DN i samarbejde med Naturstyrelsen foretaget en frivillig naturpleje af et område i Holmegårds mose. DEN FRIVILLIGE RYDNING HAR DERMED 10 ÅRS JUBILÆUM I ÅR!

HAR DU LYST TIL AT YDE EN FRIVILLIG INDSATS FOR AT GENSKABE NATURVÆRDIERNE I MOSEN VED AT FÆLDE TRÆER - SÅ HAR DU CHANCEN HER!. Ved at fælde træerne forøges chancerne for at den naturlige vegetation kan genskabes efter mange års misligholdelse og dræning. Den nye fredning af mosen har åbnet muligheder for bedre naturpleje og en vandstandshævning. Træfældning kombineret med vandstandshævelser kan skabe nye muligheder for, at den helt særegne og spændende højmosenatur kan genskabes. Et birketræ drikker ca. 400 liter vand i døgnet, så derfor gør det en stor forskel for mosen, hvis træerne fjernes. Man får god motion og frisk luft, men vi holder også nogle hyggepauser, hvor vi slapper af, snakker om natur, og hvad der ellers er lyst til. Alle er velkomne!

Tid: Søndag den 9 april 2017. Vi mødes vi kl. 10.00 ved parkeringspladsen i Fensmark Skov. Arrangementet slutter kl. 14.

Hvor: Hvis du ikke er kendt i lokalområdet kan du se et landkort (Googlemap) som viser parkering og Fensmark Skov der ligger lige op til mosen. Vejen til naturplejen er markeret med rødt. Link til landkort med parkeringsplads. Eller se kort nederst på siden!

Parkering: Parkeringspladsen er meget lille, men der kan også parkeres på landevejen lige ved P-pladsen.

Tilmelding: Til Rune Larsen på telefon 6130 2600 (kl.17-22) eller til: mr@larsen.dk. Man behøver ikke at tilmelde sig, hvis man ikke ønsker sandwich og drikkelse.

Medbring eller lån: Håndsave, grensaks, ørnenæb el.lign. Eventuelt rygsække/taske til transport af grej, idet der ca. 1 km fra P-plads til naturplejen. Man kan også låne udstyr på stedet af Naturstyrelsen og DN.

Mad: Naturstyrelsen byder på sandwich og drikkelse til alle tilmeldte deltagere.

I anledning af de 10 års jubilæm byder DN på Porsesnaps og andre snapse af lokale planter.

Kommentér

Rune Larsen
#1 Kommentar postet d. 22-02-17 kl. 08:25. Emne: Naturpleje i Holmegård mose
Hvis man ønsker sandwich og drikkelse er sidste frist for tilmelding: Senest fredag den 7/4 kl. 10.

Kommentér

Rune Larsen
#2 Kommentar postet d. 09-03-17 kl. 09:50. Emne: Naturpleje i Holmegård mose
Naturplejen i Holmegård mose har modtaget en donation på 10.000 kr fra Sydsjællands Reptilmesse 2017 i Næstved. Vi er rigtig glade for denne donation som netop falder på vores 10 års jubilæum i naturplejen. Donationen vil blive overrakt den 9 april i forbindelse med den frivillige naturpleje. Pengene vil blive brugt til maskiner som kan lette vores arbejde i naturplejen.

Vi siger mange tak for donationen!

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis denne begivenhed kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator