Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. marts 2017

Lavbundsprojekter - vandløbene svigtes

Især i 1950´erne blev mange vandløb uddybet og udrettet, eller lagt i rør. Med bedre dræning og mere plads var det så muligt at dyrke korn, i stedet for græsning og høbjergning.

Arealerne omkring vandløbene har imidlertid sat sig, og jorden er igen blevet for våd til korn, så mange dyrkningsarealer tages ud og indgår nu som EU og/eller statsfinansierede lavbundsprojekter, hvor formålet er at reducere udledning af kvælstof, tilbageholde kuldioxid, genskabe natur, o.a.

Mange udrettede og rørlagte vandløbsstrækninger er nu blevet genetableret med det gamle slyngede forløb eller hvis det var ukendt, nygravet med fine slyngninger, som mht. bredde og bølgelængde er lige efter mæanderbogen.

Men hvor er resultatet skuffende – vandløb skal ikke bare være slyngede, de skal også ligge nær overfladen, som de er skabt fra naturens side.

Desværre er de vandløbsstrækninger, som indgår i vådbundsprojekter, blevet gravet enormt dybt ned i undergrunden og til samme dybde, som da de blev uddybet og ødelagt i 1995´erne. Det er da unødvendigt, at dræn og vandløbsbund skal ligge så dybt, når der ikke længere skal dyrkes intensivt. Man har vel købt rettighederne over arealerne. De nygravede vandløb er også anlagt med totalt overdimensionerede profiler uden mulighed for at mæandrere (skifte form). Nogle steder er man så hundebange for erosion i siderne (bange for, at et vandløb er et vandløb) at man har sikret med kampesten. Så som det var tilfældet med udretning, uddybning og rørlægning i 1950´erne er vandløbene nu igen lagt i håndjern til evig tid.

Vi ved jo, at naturlige vandløb har et overfladenært forløb, i små og mellemstore vandløb ligger bunden højst ½ - 1 meter under terræn (afhængigt af fald – og jordbundsforhold). Når det finkornede materiale var skyllet væk, lå stenene tilbage og hindrede yderligere erosion i bunden. Herefter er der kun tale om erosion i siderne (mæandrering), hvor vandløbet flytter sig rundt i dalen og afsnører heskoformede søer, som efterhånden gror til.

Det burde derfor være oplagt, at give vandløbene samme overfladenære forløb, som de havde fra naturens side, før de blev ødelagt af dræning. Det kan selvfølgelig resultere i flere perioder med vand på de omgivende arealer, men er det ikke det, som ønskes?

Desværre er mange lavbundsprojekter etableret, hvor der opstrøms eller inde i selve projektområdet er dyrkede arealer her og der, som åbenbart kræver at den nuværende drændybde opretholdes, for så er man jo tvunget til grave hele vandløbet ned til samme store dybde som før, for at undgå sødannelser og oversvømmelser opstrøms.

Ved fremtidige lavbundsprojekter skal der projekteres med længere (især opstrøms) og bredere (måske lidt op ad skrænten) stækninger, så den naturlige vandløbsdybde kan genetableres hele vejen, både i hovedløb og sideløb. Før projektområdet udpeges skal man sikre sig, at vandløbene kan genskabes rigtigt. Ellers må vi vente lidt, for det vi ser i dag, bør ikke gentages.

Også mærkeligt, at mange vådbundprojekter etableres, hvor der i forvejen er meget natur i omgivelserne – sjældent hvor der er dyrket.


De senest indberettede arter i Naturbasen: