Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. april 2017

Nøgling af kokleare

Hej

Jeg har prøvet at nøgle en kokleare, for at se hvad forskellen er på Dansk kokleare og på Læge-kokleare, og jeg er stødt på en udfordring i forhold til nøgleriet.

På billedet har jeg to forskellige - til venstre den lille kokleare, som er Dansk kokleare (Passer med alle kendetegnene fra Dansk Flora, 2. udgave), og den større kokleare til højre, som jeg er overbevist om er en Læge-kokleare (Ud fra udseende og sammenligning med tegninger i Den Nye Nordiske Flora (DNNF), samt billeder herinde).

Min udfordring er at der i Dansk flora (1. og 2. udgave) og i DNNF står at alle stængelblade på Læge-kokleare skal være ustilkede.

I Dansk feltflora står der "Øvre stængelblade siddende", og ikke noget om alle stængelblade.

På billedet synes jeg det ligner, at planten har et stilket stængelblad, så mine spørgsmål er:

- Er det et stængelblad, eller bruger jeg den forkerte terminologi?

- Er det en fejl i Dansk flora, at der står at ALLE stængelblade er ustilkede på Læge-kokleare (eller har planten ikke læst bogen godt nok ;) )?

Mvh Jesper



Foto: Jesper Stern / Læge-kokleare

De senest indberettede arter i Naturbasen: