|
|
|
Morkler og deres systematik
Jeg har lige skrevet en lille artikel om morkler og deres systematik på svampeforeningens facebookside. Da ikke alle bruger facebook, vedføjer jeg en kopi her: Den hidtidige systematik er brudt sammen, og f.eks. både Spiselig, Morkel og Kegle-Morkel omfatter flere arter. I dansk sammenhæng er der endnu ingen brugbar litteratur til bestemmelse. De regnes for gode spisesvampe efter grundig tilberedning, men må ikke spises rå, eller ubehandlet efter tørring. Nogle kan ikke tåle dem, hvorfor ved vi ikke, men det er nærliggende at tro at det skyldes at der er flere arter vi ikke har været opmærksomme på. De kendes fra Ægte Stenmorkel på den bikageagtige overflade. Andre morkeltyper: Hætte-Morkel kan let forveksles med Rynket Klokkemorkel, hos den første er hætten heftet på stokken lidt oppe, ses bedst ved gennemskæring på langs, mens Rynket Klokkemorkel kun er heftet helt oppe i toppen, den er udbredt ved voldene i Københavnsområdet, men ellers vist ukendt. Dens spiselighed er omdiskuteret og det gælder også for Glat Klokkemorkel, som heller ikke er almindelig. En tredie morkeltype er Klor-Bægermorkel, (Disciotis venosa) den findes på kalkrig muldbund i skove og parker, og angives som en god spisesvamp. Jeg nævner den her fordi den let kan forveksles med Udbredt Stenmorkel (Gyromitra ancilis), den sidste gror på træ på sandet morbund i nåleskov, og mangler klorlugten. Den er formodentlig lige så giftig som de øvrige stenmorkler. Økologi: I gamle dage var det nemt nok, frodig kalkrig løvskov på muldbund nær elm, i 1950erne og 60erne var Boserup Skov en klassisk lokalitet, men efter elmesygen er det blevet mere problematisk. Kegle-Morkler gror som regel på ret ny nåletræsflis, men også på ældre brandpletter, men også i haver, nok steder hvor der er en stor stofomsætning, og måske mineralsk jord. Jeg har p.t. ingen gode ideer til hvor man skal finde de øvrige morkler, men de er nok ikke uafhængige af træer f. eks. elm og måske hassel, og så vil de gerne have mineralsk jord, altså hvor jorden er oprodet af den ene eller anden grund. Med hensyn til litteratur vil jeg især anbefale fotografierne på svampeatlas af de enkelte arter, da de alle er baseret på validerede fund, se www.svampeatlas.dk. Artsbeskrivelserne på Fugle og natur (www.fugleognatur.dk) er forældede, men stadig ret brugbare, med hensyn til kendetegn og økologi. Tilføjelse 1: Jeg kan tilføje at flere af de 21 arter kendt fra Europa endnu ikke er beskrevet videnskabeligt, men er erkendt på baggrund af dna-undersøgelser. Der mangler givet vis endnu info for at kunne beskrive dem. Først når det er sket kan vi for alvor starte med at finde ud af hvilke vi har i DK, men det bliver nok langsommeligt og dyrt da kritiske arter bør / skal dna-checkes først. Derefter bliver det forhåbentlig muligt at lære de fleste af dem at kende uden større problemer. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.