Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. april 2017

Frø- eller tudseæg? Jeg er mystificeret!

Undtagelsesvis var jeg tilstede ved den lille skovsø hvor jeg ofte går forbi med hunden lige på det tidspunkt hvor der fandt en gevaldig parrings-"krig" sted med en enorm masse frøer som deltagere. Jeg skriver frøer fordi jeg så og fotograferede dem tæt på, og ifølge kriterierne for at skelne mellem frøer og tudser bl.a. her på siden, var der for mig at se klart tale om frøer. Der var den sorte linje fra øjet, og der var kakafonien af "bjæffende" lyde.

Men da jeg så kom forbi næste dag, var vandet næsten sort af utallige strenge af æg, og det var jo "forkert", for sådan er æggene fra tudser jo anbragt! Nu et par uger efter begivenheden kan jeg kun øjne et par af de gele-klumper med æg som ellers skulle være karakteristisk for frøæg. Derimod dominerer sorte skvulpende plamager hvor der ikke er meget tilbage de omtalte strenge. I tidligere år har gele-klumperne været altdominerende.

Så: Hvor sikre er kriterierne for om der er tale om frøer eller tudser? Og kan det tænkes at frøerne har domineret visuelt og lydmæssigt ved søkanten, samtidigt med at der faktisk har været mange tudser længere ude og nede i vandet?

Jeg vedhæfter et foto af en af de mange frøer, tror jeg, et af en tudsehan ovenpå en tudsehun plus æg i strenge, og endelig et af de altdominerende strimer af æg.


Foto: Frø

De senest indberettede arter i Naturbasen: