|
|
Bioluminescens hos kuglespringhaler
Kuglespringhaler af slægten Dicyrtomina (og måske også andre) er udstyret med nogle lysende områder på bagkroppen, som kan virke ret gådefulde. Det ser nemlig grangivelig ud, som om dyrene har nogle lysende organer inde i kroppen, der skinner ud igennem huden - som små indre "lamper". I en senere bortredigeret bemærkning på sin springhalehjemmeside har springhalefotografen Jan van Duinen engang nævnt, at det var hans indtryk, at Dicyrtomina saundersi var den af Dicyrtomina-arterne, som almindeligvis havde de kraftigst lysende "lamper", og denne opfattelse er også blevet min egen. I betragtning af, hvor mærkværdig en ting det er at have små lysende "lamper" inde i kroppen, kan det undre, at fænomenet tilsyneladende ikke rutinemæssigt omtales under diverse beskrivelser af Dicyrtomina-slægten, men det lader det ikke til, er tilfældet. Jeg selv har i årevis undret mig over de små "lamper" indeni især D. saundersi og spekuleret på, hvorfor dyrene mon går rundt "med lyset tændt" indeni deres kroppe livet igennem. De skal jo ikke bruge lys til at skaffe sig føde med sådan som de dér lygtefisk, der svømmer på store havdybder med en tændt "lanterne" hængende ned fra panden. Og da Dicyrtomina´ernes lys umiddelbart synes at være fuldkommen konstant (der er dog betydelige individuelle forskelle på, hvor meget "blus på lampen" de enkelte dyr har), er det også svært at forestille sig, at lyset skulle have noget med signalering at gøre (som f.eks. tiltrækning af det modsatte køn, som f.eks. hos Skt. Hansorm). Blinklys er nu engang mere egnet til at påkalde sig opmærksomhed end et konstant lys på mere eller mindre lavt blus! - I det hele taget syntes jeg, det var underligt, at noget dyr skulle kunne have glæde af selvlysende organer, hvis lysstyrken var permanent og ikke kunne reguleres af dyrene selv til noget formål. D.15.4.2017 var jeg på påskeferie i min families sommerhus i Virksund. Ind imellem regnbygerne var jeg ude med mit kamera for at kigge efter småkravl. På noget gammelt og mørt, algebevokset træværk fandt jeg en del springhaler, heriblandt flere Dicyrtomina´er (både ornata og en enkelt saundersi, ifølge min vurdering). Den enlige D. saundersi var tydeligvis i gang med at "græsse" af de regnvåde alger på træværket og lod sig ikke forstyrre af, at jeg lagde an til at fotografere den. Da jeg kiggede på dyret gennem søgeren, gik det gradvist op for mig, at der foregik noget her, som jeg aldrig har set før. På hver side af dyrets "rumpeplet" (F&N-slang for den aflange sorte tegning midt på dyrets bagdel) skruede de lysende indre organer skiftevis op og ned for blusset, sådan at det snart var den venstre side, snart den højre, der "blussede op". Når den ene side var på fuldt blus, var den anden på det nærmeste helt slukket, og vice versa. Som jeg opfattede det, var der ikke tale om en taktfast, mekanisk rytme med nøjagtigt ens intervaller mellem "blinkene", men snarere om en slags rolig vekslen fra side til side, hvor høj præcision ikke var det afgørende. Det lykkedes mig at dokumentere fænomenet. Læg i det følgende mærke til tidsangivelserne! Det første billede (der kommer 5 ialt) blev taget kl.16:20:07. Voksende lys i venstre side, hendøende lys i højre. (fortsættes) |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.