Første østdanske fund af Stor Skovsmælder siden 1850
Sidst i april besøgte Claus Grahndin det gamle rangerterræn i Rødbyhavn, hvor han tog et billede af en smælder der kravlede rundt i sandet og forsøgte at slå vingerne ud. Fundstedet var mellem nogle grupper af fyr som stod på et åbent område. Da smælderen var noget usædvanlig for området blev billeder af arten lagt i forummet på fugleognatur.dk og efter et par indlæg kunne Jørn Misser og Ole Martin slå fast, at der var tale om Stor Skovsmælder Ampedus sanguineus, der bl.a. kendes på en tydelig midtfure på pronotum. Arten er med 15-17 mm den længste af de danske Ampedus-arter. Arten har formodentlig som larve levet i de gamle jernbanesveller på det nedlagte baneterræn. Stor Skovsmælder er ikke observeret udenfor Jylland, siden nogle få individer blev indsamlet omkring 1850 i Nordsjælland, så det er et rigtig flot fund. Den er fundet flere steder i Sydjylland de seneste år, og må derfor betegnes som ekspanderende i Danmark sydfra. Se tråden hvor smælderen blev artsbestemt: www.fugleognatur.dk...show_message |