Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2017
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyheder

Jens Søgaard Hansen
Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark! (Læst 446 gange) Postet d. 17-06-17 kl. 14:08
Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark! (Søndag den 4. juni rendte Morten Kofoed-Hansen og jeg rundt på Raghammer Odde i silende regn og fors)
Jens Søgaard Hansen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 557)

Søndag den 4. juni rendte Morten Kofoed-Hansen og jeg rundt på Raghammer Odde i silende regn og forsøgte ihærdigt, at finde nogle interessante insekter. Silende regn er bare ikke optimale forhold til varmekrævende insekter, så da vi kom forbi en håndfuld gamle fyrrestammer livede vi straks op. De skulle naturligvis undersøges og regn betyder ikke så meget når man leder efter trælevende biller.

Med det samme fandt vi en lille fin rødbrun skyggebille og lidt efter yderligere en håndfuld. Vores umiddelbare gæt var, at det måtte være Uloma culinaris, som vi er godt bekendt med fra løvskovene nord for København. Vi undrede os dog over, at vi fandt denne art i fyr, hvilket vi ikke havde set før (det kan den nu godt). Vi mente at huske et eller andet om, at der var en anden meget lignende forventelig ny art. Så for en sikkerheds skyld tog vi tre eksemplarer med os.

De fik lov at ligge næsten to uger før jeg fik tid til at kigge nærmere på dem. De to kunne med det samme bestemmes til Uloma culinaris med den tydelig rand på bagkanten af pronotum. Den tredje skilte sig dog ud ved, at være tydeligt mindre og umiddelbart mangle en tydelig rand på bagkanten af pronotum - to gode kendetegn på Uloma rufa! Den måtte en tur forbi Jan Pedersen, som hurtigt kunne ønske tillykke med den nye art for Danmark.

Uloma rufa var forventelig herhjemme og træffes i alle lande omkring os. Den har dog en udpræget østlig udbredelse og findes således ikke i det nordlige Tyskland eller det nordvestlige Polen. I modsætning til dens nære slægtning Uloma culinaris træffes den stort set udelukkende i fyr og gran, hvor den lever under barken eller i dødt ved. Begge arter findes også til tider i flisbunker.

U. rufa ligner U. culinaris meget, men har stort set fuldstændigt urandet bagkant af pronotum i modsætning til U. culinaris, der har en tydelig randet bagkant. Den er også generelt mindre med 8-9 mm i modsætning til 10-11,5 mm for U. culinaris. Stribemellemrummene på dækvingerne er endvidere mindre hvælvede og stribepunkterne er svagere og færre.

Et foto med de to arter side om side ses her: - se linket HER

En bestemmelsesnøgle til de to arter findes på coleo-net.de her: - se linket HER

Mvh. Jens og Morten

Kommentér

Mathias Holm
#1 Kommentar postet d. 17-06-17 kl. 15:56. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
FEDT!!! Stort tillykke, Jens og Morten!

Mvh. Mathias

Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#2 Kommentar postet d. 17-06-17 kl. 18:54. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
Takker, Mathias.

Det var eet af de få tilfælde, hvor de store forventninger faktisk blev indfriet.

"UHA, er det ikke noget med at der findes en anden Uloma...."sagde vi til hinanden ude i regnen.

Raghammer er bare et superspændende sted. Ikke så frygteligt mange dyr, men en uproportionalt mange sjældenheder.

Vi må lave en tur en dag.

mvh Morten

Kommentér

Sebastian Klein
#3 Kommentar postet d. 17-06-17 kl. 18:54. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
Smukt fund og imponerende dokumentation. I er jo ustyrlige👍🏿👍🏿.

Mvh Sebastian

Kommentér

Jens Søgaard Hansen
#4 Kommentar postet d. 17-06-17 kl. 20:32. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
Mange tak Mathias og Sebastian

Mvh. Jens

Kommentér

Tim H. Hansen
#5 Kommentar postet d. 17-06-17 kl. 20:41. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
Tillykke med dimsen.

THH

Kommentér

Simon Haarder
#6 Kommentar postet d. 17-06-17 kl. 20:58. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
Nøj, den er flot - OG danmarksny! Hvad mere kan man ønske sig!? Tillyke herfra også

Kommentér

Klaus Bek Nielsen
#7 Kommentar postet d. 17-06-17 kl. 22:25. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
Imponerende - I er bare blevet så hamrende gode Stort tillykke

Vh. Klaus

Kommentér

Jens Søgaard Hansen
#8 Kommentar postet d. 20-06-17 kl. 10:39. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
Takker Tim, Simon og Klaus

/Jens

Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#9 Kommentar postet d. 20-06-17 kl. 22:30. Emne: Skyggebillen Uloma rufa (Piller & Mitterpacher, 1783) ny for Danmark!
Tillykke, Flot gået, ihærdighed belønner sig!

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator