Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. juni 2017

Pelloriedannelse hos Gul Iris

I mange år har vi haft Gul Iris stående i et lille bassin i haven. I går (17/6) voksede pludselig et hvidblomstret eksemplar frem. Som vedlagte foto viser, er blomsten ganske anderledes. Der er 6 ens blosterblade. Der er 6 flade grifler, som ligger henover hver sin støvdrager (kan ikke ses på foto). Og så er blosterbladene hvide med blå tegninger. En almindelig Irisblomst har 3 ydre og 3 indre blosterblade af forskelligt udseende. De sidste ser ud som de 6 på fotoet. Der er 3 støvdragere og 3 flade grifler. Der er tale om en pellorie, som er en mutant med en radiær blomsterdannelse med flere eller anderledes elementer end hos den normale blomst.

Ole


Foto: Ole B. Lyshede. Iris-pellorie

De senest indberettede arter i Naturbasen: