Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. februar 2008

Urtepandekager - frikadeller

Man tager:

2 æg

2 gode store krusfuld mel

3 gode store krusfuld mælk

pisker det hele godt sammen, og lader det stå i køleskab en times tid.

Vupti - en god pandekagedej

I denne dej rører man så en passende blanding af hvad grøftekanten eller de mere ufriserede dele af haven gemmer snittet fint -

rødkløver

hvidkløer

skvalderkål

brændenælder

vild kørvel

røllike

hyldeblomster

man må eksperimentere sig lidt frem til hvad man selv synes smager godt - hyldeblomster er lidt parfumerede, så dem skal man passe på ikke at overdosere.

Dernæst er det så bare at bage dem ganske som almindelige pandekager. De er alletiders med kødsauce som fyld eller med bagte bønner og lidt revet ost.

Man kan også lave dejen lidt tykkere, eventuelt blande nogle kogte ris i, inden man går til urterne. Så får man noget der minder om fars til fiskefrikadeller, og så kan man lave urtefrikadeller.

De er gode med remoulade og citronsauce.

Lars Thomas

De senest indberettede arter i Naturbasen: