Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

19. juli 2017

Er dette Parsyrphus malinellus?

Denne svirreflue fandt jeg ved Grene Sande i dag.

Jeg er via Bents glimrende nøgle kommet frem til, at det er en Pyrasyrphus.

Men er det også muligt at bestemme den til art?

Jeg har selv nøglet mig frem til Pyrasyrphus malinellus (Skinnende Busksvirreflue).

Min bestemmelse bygger på benfarverne. Hvor både for og mellemben er overvejende gule. Dog er det inderste af låret sort. Bagben er sorte på nær den yderste lårspids og det inderste af skinneben, som er gule.

Derudover er antenner mørke med en gullig underside.

Endelig er pletterne på 2. bagkropsled indsnævret mod sidekanterne.

Jeg vil gerne have det verificeret, da den jo ikke er helt almindelig,og det samtidig er mit første bekendtskab med arten.


Foto: Kim Mogensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: