Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

31. juli 2017

Hvad fanger Rodalonfælder?

Er der nogle af jer, der har erfaring med insektfangst i Rodalonfælder, hvor Rodalonet angiveligt fungerer som lokkemad - fælderne er beskrevet af Casper Ingerslev Henriksen; men jeg ved ikke om beskrivelsen har været publiceret:

"... plastskål med et volumen på ca. 450 ml brugte jeg som fælde. .... Jeg malede dem i tre forskellige farver, blå, gule og hvide ... . Overraskende nok så gik der over dobbelt så mange honningbier i de blå og hvide fælder end der gjorde i de gule. Så en god idé at sætte fælder op i alle tre farver.

Jeg foreslår at I banker træpæle/stolper i jorden og sætter en ikke-farvet skål på toppen af stolpen og sætter den fast med en skrue ned i stolpen. Så kan I sætte den malede skål oven i og fylde den med væske. Jeg brugte Rodalon (5 eller 10% flasker kan bruges) som jeg blandede med vand, så jeg fik en 1% Rodalon opløsning som fældevæske. Det har en mandelsødme som tiltrækker bier og det gør at de ikke så nemt går i forrådnelse i sommervarmen.
"

Jeg har ikke selv kontakt til Casper Ingerslev Henriksen, så jeg kan spørge ham, hvad der går i fælderne som bifangst (!); men jeg tænkte, at der måske var andre, der brugte dem?

Så hvis I kender dem og har brugt dem: Hvad fanger man, foruden Honningbier?

DBH Ole

De senest indberettede arter i Naturbasen: