Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. december 2017
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Simon Haarder
Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa! (Læst 2585 gange) Postet d. 08-08-17 kl. 20:27
Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa! (Det var i maj (2017), og det var i Kolding. På en stribe jord mellem en håndfuld villaer og en bypar)
Simon Haarder har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 485)

Det var i maj (2017), og det var i Kolding. På en stribe jord mellem en håndfuld villaer og en bypark stod en lille population af tagrør. Jeg tjekkede dem efter for galler, vel vidende at galmyggen Lasioptera arundinis endnu ikke var kendt fra Jylland; arten blev fundet som danmarksny tilbage i 2014 (- se linket HER)

Efter kort tids eftersøgning kunne de karakteristiske svampe-berigede galler konstateres på adskillige sideskud. Jeg hjemtog et par af gallerne med henblik på at blive velsignet med en snyltehveps eller to. Efter en 1½ uges tid summede det livligt i klækkeglasset: imago af både galmyggen samt dens (åh så smukke) snylter Torymus arundinis (- se linket HER).

To uger senere var dramaet overstået og der fremkom ikke flere insekter fra tagrørs-gallerne. Under oprydningen lagde jeg mærke til en spøjs lille mørk hveps med iøjnefaldende lang bagkrop. Jeg fik fotograferet den og lagt en identifikations-forespørgsel op på Hymenopterists Forum med en tydelig skråsikkerhed i ordvalget; Pteromalidae? Eller?

De kompetente folk på siden kunne hurtigt familiebestemme den til at være en sorthveps i familien Platygastridae. Jeg har tidligere stødt på gruppen enkelte gange, da slægten Platygaster udelukkende snylter på galmyg, en gruppe jeg har beskæftiget mig en del med de sidste par år. De eksemplarer jeg har set har dog slet ikke været med så markant og aflang en bagkrop (fx: - se linket HER), hvilket sikkert har sendt mig i en forkert retning i tilfældet her.

Nå - men disse finurlige små hvepse er - måske i kraft af deres størrelse og ensfarvethed - notorisk understuderede mange steder i verden. Men lige i Danmark har vi faktisk en regulær ekspert: Peter Neerup Buhl. Efter at have undersøgt den enlige hun fra Kolding kunne han konstatere at arten er Platygaster phragmitiphila, en art, som han selv har beskrevet som ny for videnskaben for ca. 10 år siden. Arten er kun kendt fra typelokaliteten i Tyrkiet - og nu fra Kolding i Danmark! Det er jo enormt spændende, og motiverer til at få indsamlet flere galler til klækning henover vinteren, så forståelsen af udbredelse og biologi af denne næsten ukendte art kan blive en smule bedre.

Som en krølle på halen kan nævnes, at der findes en tætbeslægtet Platygaster-art, P. phragmitis (Schrank, 1781), som er pletvis kendt fra Østrig, Tyskland og Frankrig, og også snylter på galmyggen Lasioptera arundinis. De to arter er dog tydeligt forskellige: I forhold til søsterarten P. phragmitis har P. phragmitiphila bl.a. en kortere og smallere bagkrop, og brystet er mere aflangt.

Forhåbentligt vil vinterens galle-eskapader afklare om P. phragmitiphila var en enkelt svale eller om den kan genfindes, og om søsterarten P. phragmitis også flyver under radaren her i kongeriget Danmark.

Kommentér

Lars Thomas
#1 Kommentar postet d. 08-08-17 kl. 20:31. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Kæft jeg må have flere hylder og flere klækkeglas!



Kommentér

Jan Pedersen
#2 Kommentar postet d. 08-08-17 kl. 20:51. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Hej Simon

Tillykke med den! Det er et utroligt arbejde, du lægger for dagen med de små kræ.

Venlig hilsen

Jan

P.S Nu ved jeg jo ikke, hvor i Tyrkiet Buhl opdagede arten, men principielt er det norvestlige hjørne af Tyrkiet en del af Europa

Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#3 Kommentar postet d. 08-08-17 kl. 20:59. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Det er fanme god læsning! Og tillykke med endnu et førstegangsfund.

mvh Morten

Kommentér

Simon Haarder
#4 Kommentar postet d. 10-08-17 kl. 19:50. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Tak for trefoldigt tillykke, d´herrer! Sjov oplevelse - og understreger meget godt hvor vigtigt det er med et netværk, når man står lidt på bar bund med bestemmelsen.

Kig gerne efter gallerne til efterår/vinter og smid dem en tur i klækkekammeret; hvis man mangler plads klarer jeg gerne udrugningsarbejdet

Jan - det er i den asiatiske del af Tyrkiet, Antalya, så min bombastiske udmelding har geografisk hjemmel Her for resten et link til artiklen hvori Platygaster phragmitiphila er beskrevet: - se linket HER

Kommentér

Morten DD Hansen
#5 Kommentar postet d. 10-08-17 kl. 22:33. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Tillykke med fundet - det er eddermame skarpt

Kommentér

Hanne Bertelsen
#6 Kommentar postet d. 11-08-17 kl. 22:32. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Tillykke med fundet Simon.

Hilsen Hanne

Kommentér

Bo Stephensen
#7 Kommentar postet d. 13-08-17 kl. 18:38. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Den optræder så ikke i disse cigargaller på Tagrør ?.

Kommentér

Brian Willum Petersen
#8 Kommentar postet d. 13-08-17 kl. 22:29. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Hej Simon.

Kæmpe tillykke med denne NFE! Det er meget inspirerende, ingen tvivl om det. Helt enig med Lars.

Mvh Brian.

Kommentér

Hans Henrik Bruun
#9 Kommentar postet d. 13-08-17 kl. 22:35. Emne: Sorthvepsen Platygaster phragmitiphila ny for Danmark - og Europa!
Fedt, Simon!

Det er altid sjovt når noget klækker i glassene, men denne her var morfologisk og biogeografisk klart ud over det sædvanlige!

/ Hans Henrik

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator