Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

14. august 2017

Størrelsesforhold mellem Due- og Spurvehøg

Et tilbagevendende spørgsmål - både her på siden, og blandt fuglekiggere generelt - er hvordan størrelsesforholdet mellem Spurvehøg og Duehøg egentligt er.

Jeg spurgte for nyligt Peter Sunesen om netop denne sag, og han svarede med dette foto af de to arter fra hans fryselager (Peter er zoologisk konservator).

Her er hans svar:

Her adulte fugle, men juvenile har SAMME størrelse, for fugle vokser IKKE i størrelse (men ofte i vægt) efter de er blevet selvstændige, dvs ikke længere fodres af forældrene.

Tallet er vægten i gram af de pågældende, og helt typiske danske individer, dog er den gamle hun Duehøg fra Sverige, og selvom det er samme race som i Danmark, er nordligere individer en smule større og tungere.

Pågældende fugl havde desuden helt fyldt kro, så "nettovægten" ville nok have været 200- 300 gram mindre. Danske gamle hunner vejer normalt 1000-1200 gram (uden mave/kroindhold).

Spurvehøg han 140 g

Spurvehøg hun 277 g

Duehøg han 898 g

Duehøg hun 1725 g

Mvh.

Peter


Foto: Casper Stentoft

De senest indberettede arter i Naturbasen: