Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. august 2017

Hvilken jordbi?

Så denne bi (på størrelse med en honningbi) arbejde på en solbeskinnet sandet vej i ung nåleskov nær Nakke i området lige øst for Hov Vig. Jeg har også en video, men kan vist ikke uploade den. Bien kom baglæns op af hullet og bevægede sig baglæns i "sandrenden", mens den samtidig skiftevis spredte og samlede bagbenene. Som en lille entreprenørmaskine :-). Samtidig gjorde den også noget med forbenene. Det synlige resultat blev, når den havde taget turen rigtig mange gange, en aflang opgravet sandbunke med en rende i midten, samt et hul for enden.

Man ser det ikke så tydeligt på billedet, men de bageste ben havde en tæt pels af gul-orange hår. I første omgang troede jeg, at det var "bukser med pollen".

Jeg har gået i naturen i snart 60 år, men ikke set det før. Stor dag. Men hvilken art kunne det mon være? Der er jo mange jordbiarter.



Foto: Jordbi 20-8-2017 Nakke v. Rørvig, Anton Raundahl

De senest indberettede arter i Naturbasen: