Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. marts 2008

Hvilke planter bør godkendes på F&Ns artsliste?

Grænsen for hvilke arter, der kan accepteres her på F&N, ligger vistnok ikke helt fast, især ikke mht. planter ..

En sådan grænse er ikke helt let at definere, og der er så mange indførte planter, også ude i "naturen", at det måske ville blive lidt kedeligt, hvis vi ikke kunne forholde os til de arter, som mennesket har spredt i de danske landskaber. De insekter, som lever på planterne, skelner i hvert fald ikke mellem mere eller mindre "naturligt forekommende" værtsplanter, men følger i reglen trop, når værtsplanten er ankommet.

Da spørgsmålet har mange tabuer blandt inkarnerede botanikere, er en række almindeligt forekommende arter hidtil ikke oprettet, fx Rhododendron, mens fx nåletræer har fået ret frit løb. Paradoksalt nok har vi et par tæger i galleriet, som overvejende lever på Rhododendron, mens værtsplanterne, som vokser overalt i haver og parker, samt flere steder i vore skove, traditionelt ikke betragtes som en slægt, der indgår i den danske natur. Hvorfor egentlig ikke? Rhododendron er i realiteten på vej ind i de danske landskaber i takt med, at vore hidtil hjemmehørende lyngarter er på vej ud ..

Måske kunne man oprette flere af disse relativt "kulturtilknyttede" arter som slægter (fx Rhododendron sp.) - for at undgå en uoverskuelig liste af indførte arter - og derpå lade de forskellige arter stå samlet under denne slægt, uanset om de faktisk er betemt til art. Herved kunne man måske få flere interessante nuancer af den danske natur belyst, fremfor at fastholde en nostalgisk udelukkelse af alt, som ikke lige var godkendt på Rostrups tid ..




De senest indberettede arter i Naturbasen: