Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

31. august 2017

En strandtudse i stuen (vi overlevede begge to!)

Her natten mellem tirsdag og onsdag sidder jeg i min sofa, og er ved at være søvning nok til at gå i seng.

Men så sidder der et dyr under sofabordet. Først tænkte jeg: Åh nej, en halsbåndsmus, som kattene har hevet ind levende. Men det er værre: Det er en tudse! En ret sød tudse, men den skal da ikke være inde i stuen.

Så ud efter noget, jeg kan lægge over kræet, jeg griber en urtepotte, men tudsen er forbløffende rap på- øh poterne? Så, det når jeg ikke. Så den hopper resolut ind under min sofa, mens jeg henter en papkasse.

Så rykker jeg sofaen ud- nul tudse, men katten (det i det hele taget spolerede alting ved at være på edderkoppejagt samtidig med min tudsejagt) snuser omme bag printeren, der vejer 90

kg (!).

Jeg okser hen efter en lommelygte, så kan jeg måske se tudsen medmindre den tager ruten under et skab, der står ved siden af printeren. I så fald bliver det en lang nat...

Men den er kommet frem, så papkasse over- og hvad gør jeg så nu?! Der er ikke lige dømt fejebakke under urtepotte så-kræet-kan-samles-op-uskadt- her.

Nå, men jeg har en lille opbevaringsboks med *låg*. Låget er vigtigt! Så jeg løfter papkassen i den ene ende, spærrer med låget på siden, den anden siden dækker væggen, så tudsefætteren kom op i boksen, og fluks derefter ud i haven.

Desværre nåede jeg ikke at nærstudere den, men jeg tror, det må have været en strandtudse, den skrablede også godt i boksen på vejen ud, altså så man kunne høre den!

Men nogen gul stribe så jeg ikke, kun at den var spraglet i farverne, kortbenet- og hurtig til at hoppe! I mine sparepærers dårlige belysning så den lys grå ud med mørkere gråligt mønster.

Øjenfarven kunne jeg ikke se. Eller benhalløjsa, men den skramlede i kassen og var livlig. Og vortet og tør.

Grønbroget tudse er sjælden, så jeg hælder til en strandtudse. Livlig, nataktiv- og tydelige men ikke sortkantede områder med mørkere farve.

I beskrivelserne på nettet står der, at "den piler som en mus". Det syntes jeg, nu ikke den gjorde, medmindre der menes halsbåndsmus, de hopper nemlig meget godt!

Mvh

Tine- i hvis hus alle dyr vil bo- åbenbart, men jer er SÅ fobisk med kryb inde. Det er måske mere klaustrofobi og krybskræk. Ude- kan jeg godt studere dem tæt på.

De senest indberettede arter i Naturbasen: