|
|
|
Bestemmelse af bruskbolde
Bestemmelse af bruskbolde. Jeg har de sidste dage checket galleriet for fotos af bruskbolde. Da det viste sig at nogle af de formodede fotos af den lettest kendelige, Almindelig bruskbold, var fejlbestemte, og at de fejlbestemte fotos omfattede flere arter, besluttede jeg at lave en kort oversigt. Den seneste danske bestemmelsesværk ”Danske Storsvampe” indeholder alle danske arter bortset fra Nordisk bruskbold (Scleroderma septentrionalis), en meget sjælden art der gror i klitter og ligner Bovist-bruskbold, og som først er videnskabeligt beskrevet indenfor de sidste 10 år. Belært af erfaringerne fra galleriet, vil jeg mene at en mindre eller større grad af dokumentation er nødvendig for fremtiden, her tænker jeg bl.a. på det kommende atlasprojekt: Dokumentationen går fra noter, gode foto, ”kliniske” fotos til krav om tørret materiale, det skyldes at i hvert fald et par af de sjældne ikke kan kendes sikkert uden at måle sporestørrelse og afgøre om deres ornamentering er pigget, eller netagtig. Bestemmelseskarakterer: Overfladens farve, skællenes farve og farven ind imellem er ofte forskellige; evt. tilstedeværelse af små mørke skæl eller flager, der ligger i mønstre; det yderste lag (peridiets) tykkelse (bedømmes ved gennemskæring) og evt. farveskift, tilstedeværelse eller fravær af en tydelig ”rod”, ved basis. Sikrest bestemmelse opnås ved at se både umodne og modne eks. (ved modenhed er de næsten sorte inden i). Prøv at se efter alle de nævnte karakterer på den svamp I har i hånden. Det er lettest at nå til sikre resultater når I bruger bestemmelsesnøgler til supplement af afgørelse af om forskellige billeder ligner det man har i hånden eller ej, derved lærer I også vigtigste bestemmelseskarakterer undervejs. De danske arter (kilde: Overvejende Danske storsvampe). Almindelig bruskbold (se felthåndbogen): Noter om farve og fravær / nærvær af stilk, foto ønskeligt, men ikke obligatorisk. Rødbrun bruskbold (Brunlig til rødbrun, overflade mest glat, siddende eller med lidt stokagtig basis), (meget) sjælden, måske dog lidt overset: Beskrivelse, klinisk foto og tørret materiale nødvendige. Stilket bruskbold (Har veludviklet rod, ikke påfaldende plettet, og disse hverken meget mørke, eller i mønstre, kendes lettest og sikrest på de små sporer 8-11 µm i diameter). Sikkert ret almindelig på muldbund i haver og parker. Beskrivelse og kliniske fotos nødvendige, skal helst mikroskoperes. Plettet bruskbold (Har svagt udviklet rod, er påfaldende og mørkt plettet, der kan sidde i mønstre; kendes sikrest på de større sporer, 9-12 µm i diameter (Der måles 10 sporer, uden ornamentering og gennemsnittet beregnes). Sikkert ret almindelig på muldbund i skove. Beskrivelse og kliniske fotos nødvendige, skal helst mikroskoperes Bovist-bruskbold (Uden egentlig rod; ofte større en de andre, mere eller mindre glat). I sandet skov, parker og haver. Sikkert ret almindelig: Beskrivelse og kliniske fotos nødvendige. Nordisk bruskbold (ligner Bovist-bruskbold, men jeg har p.t. ingen karakterer på den). I klitter, foreløbigt kun to danske fund: Beskrivelse og kliniske fotos nødvendige, krav om materiale. Ærtetrøffel (Pisolithus arhizus), en nær slægtning til bruskboldene: Meget stor, gulbrun til rødbrun med dybt begravet sej stok. Sporemasse orangebrun, opdelt i ærtelignende gryn, der henfalder når den bliver gammel. Meget sjælden, mest i fyrreskov, på mekanisk oprodet bund: Beskrivelse og kliniske fotos nødvendige, kan godt dokumenteres tilstrækkeligt uden mikroskopi, men krav om materiale på grund af dens sjældenhed. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.