Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. oktober 2017

Den kulinariske værdi af forskellige kedelige almindelig svampe

Jeg har et sted stående salig Morten Langes svampebog fra 1950erne. Det er ikke småting, han betegner som spiselige og gode.

Ved svampeturene kan man være fristet til at sige: den er ikke giftig, men vurderes ikke højt som spisesvamp, og de færreste gider spise den. Men man kan jo altid trylle lidt med løg, krydderier, smør og piskefløde. ;-)

I forhold til gamle Morten Langes angivelser ved vi jo nu, at arter af Netbladhat absolut ikke skal spises.

Men hvad med følgende arter, som han angav som spiselige eller endog spiselige og gode:

Brunstænket Hekseringshat

Almindelig Tragthat

Stor Tragthat

Kæmpe-Tragthat

Elfenbens-Sneglhat

Bleg Hekseringshat, Violet og Spinkel Hekseringshat (ved godt de ej skal spises rå).

Diverse andre sneglehatte.

Kæmpeporesvamp

Skællet Stilkporesvamp

Svolvporesvamp

Arter af Orangekantarel (ved godt,at nogle er betænkelige p.g.a. slægtsskabet med Netbladhat)

Arter af Honningsvamp (ved godt, at Mørk Honningsvamp frarådes)

Orange Bægersvamp

Kender I til nogle betænkeligheder og forbehold ud over de nævnte?


De senest indberettede arter i Naturbasen: