Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. oktober 2017

Tjek hasselnødderne for huller

Netop nu kan nøddesnudebillen registreres med lethed. Den gør ikke meget væsen af sig som voksen og overses derfor let i dette livsstadie. Larverne - eller rettere sporerne efter dem - er derimod nemme at finde. Det er nemlig en hasselnød med et lille hul i.

Når nødderne er i et tidligt stadie, gnaver den voksne bille hul og lægger et æg i nødden. Larven lever at nøddens kerne og oftest inden nødderne er helt modne gnaver larven sig ud gennem nøddeskallen. Larven lader sig falde ned til jorden, hvor den graver sig ned og forpupper sig.

Tilbage ligger nødderne med små huller i og bevidner, at der er en bestand at nøddesnudebiller på lokaliteten.

Så hermed en opfordring: Gå ud til den nærmeste nøddebusk og tjek de nedfaldne nødder for cirkelrunde små huller. Finder du nogle, kan du indberette dem via Naturbasens App eller hjemmeside ved at vælge:

Art: Nøddesnudebille

Alder: Uden alder

Aktivitet: Ædespor

Arten indberettes på denne måde, da du ved at kigge på nødderne ikke finder selve billen, men alene sporet efter den.

Mere info

Du kan læse mere om nøddesnudebillen her: www.fugleognatur.dk/artintro...

Se her hvordan larven gnaver sig ud af nødden: www.fugleognatur.dk/gallery...


Foto: Hasselnød med ædespor fra nøddesnuddebillens larve

De senest indberettede arter i Naturbasen: