|
|
|
Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Indledning Mange rapportører har igennem de sidste tre uger bemærket, at mange flere svamperapporter end sædvanligt er blevet sendt til (gen-) behandling. Det har naturligvis bevirket spørgsmål og frustrationer over hvorfor gamle, for længst glemte fund pludselig skal til kontrol. Som initiativtager hertil har jeg skrevet lidt herom i underforummet ”Kvalitetssikring” www.fugleognatur.dk...show_message, og svaret på nogle konkrete spørgsmål i andre tråde; men da sagen er vigtig, og ikke alle de implicerede havde læst dem, lovede jeg at skrive om baggrund og indhold i en særlig artikel. Baggrund Siden januar har jeg været ”validator” i www.svampefund.dk. Efter at det stod klart, at det blev økonomisk muligt at starte det kommende atlasprojekt for Danmarks basidiesvampe, så besluttede jeg for nylig også at gå ind som ”controller” i ”Fugle og Natur” da jeg så det som en særlig opgave at bidrage til, at så mange svamperapporter som muligt fra F&N skulle kunne indgå som en del af grundlaget for det kommende atlasprojekt. Siden ”Svampefund” blev etableret for over 3 år siden, skulle svampene, bortset fra det let kendelige, valideres. Det er dog ikke altid gået lige stærkt, og udvalget af arter kan diskuteres. Systemet er nu under justering, bl.a. med henblik på atlasprojektet, se nedenfor. Problemerne bagved er ind imellem vanskelige, se nedenfor, og en afklaring af dem kommer til at vare et stykke tid endnu. Min baggrund er at jeg i mange år har deltaget i udforskningen af Grønlands svampe i min fritid (jeg boede deroppe i over 20 år), og er nu (næsten) heltidsbeskæftiget med svampe. Det har gjort at jeg længe har brugt videnskabelig, engelsksproget litteratur, med dens fokusering på brug af nøglekarakterer (sammenligning af de vigtigste karakterer imellem svampene i bestemmelsesnøgler), og det er meget, meget ofte brug af mikroskopiske karakterer. Kvalitetsvurdering til revision De fleste svampe på F&N har været anset for at være let kendelige, og kvalitetskontrollen har da også stort set vurderet bestemmelser på baggrund af de indsendte fotos, da den brugte litteratur ikke, eller kun i lille omfang, indeholder mikroskopiske kendetegn. Det har imidlertid vist sig, at det i flere slægter og artsgrupper ikke længere kan forsvares at bestemme arter uden mikroskopiske kendetegn. Det gælder f.eks. de fleste arter indenfor slægterne Blækhat, Keglehat og Muslingesvamp. Andre svampeslægter / grupper kan ikke længere bestemmes uden brug af præcise (dog ikke altid mikroskopiske) nøglekarakterer, f.eks. en del vokshatte, de fleste slørhatte og trævlhatte. Når det nu i mange tilfælde er nødvendigt med præcise karakterer, betyder det at det ofte ikke er hensigtsmæssigt blot at sammenligne fotos i bøger og på nettet, rent bortset fra at mange af disse kilder er ukritiske, hvilket betyder en del fejlbestemmelser. Disse udfordringer og faldgruber er et fælles vilkår for alle svampeinteresserede, og dermed også for os i F&N. Jeg er derfor, ofte med skyldig hjælp fra mine kollegaer og andre, gået i gang med at ”luge ud” i de tidligere og nuværende svampebestemmelser. Mit kendskab til danske svampe er stadig lidt rustent efter de mange år i Grønland. Hertil kommer at jeg ind imellem overser synlige, brugbare karakterer, til supplering af de mikroskopiske jeg ”plejer” at bruge. Jeg arbejder på at rette op på disse forhold, men jeg håber I vil bidrage til rustbankning i form af kritiske spørgsmål og klager over fejl. Også i de kommende år vil der opstå nye udfordringer, som også vi på ”F&N” kommer til at tage stilling til: DNA-analyser f.eks. indenfor gruppen omkring Filtet, Dugget, og Rødsprukken rørhat, samt Almindelig netbladhat, har nemlig vist, at der er flere arter i Danmark end hidtil antaget, og at en del af disse ikke kan bestemmes uden mikroskopi. Der findes endnu ingen danske oversigter over problemerne. Atlasprojektet Når Atlasprojektet begynder for alvor først i 2009, er det meningen at kortlægge udbredelsen af så mange basidiesvampe (hatsvampe, poresvampe, barksvampe, køllesvampe, pigsvampe mm.) som muligt af de skønsmæssigt 2800 arter der findes i Danmark. En mindre del af dette projekt bliver at kortlægge udbredelsen af 50-100 let kendelige arter fra så mange lokaliteter i Danmark som muligt. Forekomsten af rigtigt mange (især små) arter er ukendt eller dårligt kendt i Danmark, og da mykologisk systematik generelt ikke har kunnet tiltrække sig nær så mange forskningsmidler som andre grene af biologien, vil der ret ofte være fund der er umulige at bestemme, selv med de nyeste bestemmelsesnøgler. Det betyder også, at det vil være nødvendigt at mikroskopere langt flere arter end tidligere antaget. Heldigvis er der i projektet afsat lønmidler, sådan at to mykologer i lange perioder vil blive fuldtidsbeskæftigede med mikroskopi af svampe. Konsekvenser for Naturbasen på ”Fugle og Natur” Det bliver en kæmpestor udfordring for alle svampeinteresserede i Danmark, ikke sådan at alle skal til at bruge mikroskop, da enhver kan deltage på det niveau han eller hun befinder sig på, jævnfør foroven. Nej, udfordringen består i, at der skal skabes meget store, kvalificerede mængder af data for at resultatet kan blive dækkende, og videnskabeligt forsvarligt. Efter min mening betyder det, at indrapporteringerne i F&N i fremtiden må forbedres, f.eks. ved at fotos bliver endnu mere informative, at f.eks. en hatsvamp både vises fra oven, og så man kan se stokken og lamellerne; at der kommer oplysninger om nøglekarakterer (eller ting der er vigtige for bestemmelsen, men som man ikke kan se på foto, f.eks. lugt, smag, evt. farveskift i kød), og helst også oplysninger om habitat / økologi / plantesamfund. Det er mig dog magtpåliggende at understrege, at også SMÅ bidrag er velkomne, ja om det så kun er en rapport om en kantarel fra en ny lokalitet! Det har været foreslået at vi i kvalitetskontrollen i F&N skal udarbejde en differentieret kvalitetssikring af svampene. Imidlertid er dette noget som styringsgruppen i Atlasprojektet vil arbejde meget med. Resultatet bliver rimeligvis en eller anden form for differentieret kontrol, sådan at f.eks. nogle svampe accepteres uden videre, andre kræver fotobelæg, og igen andre også kræver belæg i form af tørret materiale. Det er mit håb, at den kommende rettesnor også vil blive en del af F&N, idet der samtidig tages hensyn til, at et stort antal rapportører i F&N ikke har svampe som særligt interesseområde. Jeg foreslår at diskussionen i forbindelse med denne artikel holdes her hvad det mere overordnede angår, mens konkrete forslag og kritik over afgørelser henvises til en tråd som jeg opretter under ”kvalitetssikring”. Silkeborg, 14. marts 2008, Torbjørn Borgen Bilag 1: Bestemmelsesredskaber: Bøger, lup (evt. mikroskop). Velegnede bøger der ikke kræver mikroskopi: En god dansk begynderbog, f.eks. fra Politikkens forlag; siden hen: Danmarks Svampe. Bog for fortsættere: Danmarks Storsvampe; bestemmelsesværktøjet Mycokey. Kommende netbaserede bestemmelsesværktøjer via www.mycokey.com. Bøger der først giver fuldt udbytte, når man bruger mikroskop: Nordic Macromycetes 2, 3. Til sommer kommer der en nybearbejdet, komplet udgave af bind 2, under navnet Funga Nordica, der varmt kan anbefales; Mycokey. Bilag 2: Store slægter med mange let kendelige arter: Rørhatte (dog ikke Birkerørhatte og gruppen omkring Filtet rørhat), Ridderhatte, Skørhatte og Mælkehatte. NB: Det skal nævnes at Champignoner er af og til er svære eller umulige at kende fra hinanden uden mikroskopi, men de spiselige kan heldigvis rimeligt let kendes fra de giftige! |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.